CrossFit blog - opdateres hver uge

”Shit, en leaderboard-killer” tænkte jeg da jeg så ugens workout.

Tidligt torsdag morgen, får jeg med søvnige øjne og fumlende fingre, mobilen op fra gulvet og helt tæt på ansigtet. ”Så skete det alligevel, handstand-walk i en open workout, det for fedt”. Vi havde gået og joket med det hele ugen, at nu måtte denne handstand-walk snart komme. Wod-tryllemesteren Castro havde meldt ud, at denne workout skulle blive noget helt nyt, der aldrig før var set i open. Et helt nyt format, uden den sædvanlige ramme. Det blev da også en helt anderledes oplevelse for rigtig mange crossfittere, idet også øvelser der før havde været med, nu skulle laves efter andre standarder.

Workout 18.4 - For time:

21 deadlifts, 102 kg. + 21 handstand push-ups + 15 deadlifts102 kg. + 15 handstand push-ups +9 deadlifts, 102 kg. + 9 handstand push-ups +

21 deadlifts, 143 kg. + 15m handstand walk + 15 deadlifts, 143 kg. + 15m handstand walk + 9 deadlifts + 143 kg. + 15m handstand walk

Time cap: 9 min.

De bedste cf-udøvere og professionelle, ligger altid i toppen, lige meget hvad de melder ud af øvelser. Det kan godt være at de ikke gør det efter de første wods, men når vi er tre wods inde, plejer de kendte navne, at ligge i toppen. De ligger altid i øverste del af leaderboardet, idet deres bevægelsesmønstre og grundstyrke gør, at de lynhurtigt kan tilpasse sig. Det hedder så flot fra Crossfit, at ”vores speciale er ikke at specialisere os” hvilket bliver bekræftet gang på gang. Den nye standard for øvelsen handstand-pushups, var blevet ændret, således at man skulle være endnu dygtigere til, at udføre øvelsen for, at få sine gentagelser godkendte. Kort sagt starter man med hovedet og håndfladerne i underlaget, for efterfølgende at skulle presse sig op, til stående position på hænderne. Det kan rigtig mange udøvere, det nye var bare, at det ikke var nok. Nu skulle skuldrene også aktiveres og dermed presse fødderne endnu højere op. En standard der blev målt ud efter din højde + halv længde af underarm og knyttet hånd.

Rygterne på nettet sagde, at standarden blev strammet, idet nogle tidligere havde snydt, med opmåling af højen. Personligt var standarden ikke det store problem, bare lidt hårdere, at skulle låse helt ud i skuldrene og samle fødderne hver gang. Det blev tilrådet fra mange af de kendte CF-coahes, at man skulle spare sine skuldre, således man sparede lidt på kræfterne til de tunge dødløft. Alligevel kørte jeg alle handstand pushups ”unbroken” kun afbrudt af en kort pause, hvor jeg blev stående på hovedet og rystede armene.  Jeg færdiggjorde første halvdel af workouten, også kaldet Diane på ca. 4 minutter. Diane er en benchmarkworkout, der er en kendt test i CF-verdenen. Men derudover skulle der lige løftes tungt… meget tunge dødløft på 143 kg. Det er specielt tungt når ens 1rep-max er 170 kg, og så skulle løfte 85% af det 21 gange, inden jeg kunne bruge mine gymnastiske evner igen.

Den nye standard betød dog at en af de kendte CF-Atleter J. Heppner, ikke kommer til Regionals eller Games, som han har været til 3 gange før. Han udtaler på Instagram, at sammensætningen af højde og underarmslængde, gjorde at han ligemeget hvor smalt han stod, havde store problemer med, at få sine reps godkendt. Han var ellers kendt for altid at ligge i toppen på gymnastiske workouts og lå i top 40 i verden i 18.3, den med muscle ups. Spændende om denne standard overlever til næste år.

De fleste der laver vægttræning ved, at hvis man kan holde fast i vægtstangen mellem reps, er det langt det hurtigste. Selvom belastningen i sammenhængende løft er enorm, få man noget igen fra stangen og skiverne, når de bare lige kort trykkes i underlaget og hæves. Jeg forsøgte med 3 reps sammenhængende, efterfulgt af 2 reps og dernæst blev det bare til 1'ere hvor jeg droppede stangen hver gang. Hver gang jeg slap stangen føltes det fantastisk, men 5 sekunder senere skar jeg grimasser, for endnu engang at løfte den op til hoftehøjde. I modsætning til andre løft, hvor løftet er i flere faser, så er dødløft bare ren rå muskelstyrke. Spænd i bagkæde, ryg og core og træk i stangen.

Efter en længere kamp på 3 lange minutter, har jeg overvundet mig selv igen og igen, og dermed løftet den tunge vægtstang 21 gange. Jeg fik løsnet mit bælte, der har hjulpet min mave til ikke, at eksplodere ud gennem navlen. Med øvelse kan man virkelig kan udnytte stabiliteten, ved at presse maven hårdt mod bæltet. Det værste der kan ske er, at man mister opspænd og dermed løfter vægten i rygsøjle og sener mv. i stedet for musklerne. Efter jeg kortvarrigt får følelsen tilbage i ryggen. Jeg slår op på to hænder bag kridtstregen på gulvet og skal nu til at gå de 7.5 m fremad, hvilket jeg har glædet mig til. ”Der er mange der ikke kan gå på hænder, selvom de kan løfte 143 kg hurtigere end jeg kan” tænkte jeg inden workouten startede og derfor var det nu, at jeg kunne veksle mine gymnastiske skills til point, på leaderboardet. På daværende tidspunkt viste jeg ikke, at det var den nye handstand-pushup standard, der skulle vise sig at være den afgørende faktor. Turen frem og tilbage, i alt 15 m blev tilbagelagt, kun afbrudt ved vendepunktet. Jeg kunne næste ikke få hevet nok luft ned i lungerne, men vidste, at jeg skulle have nogle flere løft med totempælden på 143 kg. Efter 4 gentageser løb tiden fra mig og det hele var slut.

Helt udmattet og satte mig på på enden af vægtskiverne og forsøgte, at få kontrol over kroppen. Det var en meget hård workout, så hård at mange har sagt, at den hørte til på CF Regionals niveau. Selvom atlterne til Regionals er nogle hårde hunde, så ville mange af dem nok heller ikke kunne gøre den færdig indenfor tidsgrænsen. Top 20 atleter i verden færdiggjorde dog wod på 7-8 minutter, og de allerhurtigste på omkring 6 minutter. Jeg var bare glad for, at kunne nå så langt så jeg fik lov at gå på hænder, hvilket jeg vidste, ville blive meget afgørende for min placering i konkurrencen. Alligevel vidste jeg ikke, om jeg havde gjort det godt eller om jeg bare havde en middel score.

Lørdag morgen havde jeg ikke specielt ondt i ryggen, bare en smule træt, specielt i lænden. Kunne godt mærke musklerne havde fået en omgang med kødhammeren. Til det store Open-show i boxen hvor mange får afviklet deres wod foran publikum, skulle 18.4 have endnu et forsøg. Denne gang med en ny strategi, nemlig at dele både dødløft og handstand-pushups mere op. Dvs. tage nogle små pauser for, at have endnu flere kræfter til de tunge dødløft. Denne strategi virkede bare ikke for mig, selvom det gav god mening. Jeg var nok bare for mærket i lænden alligevel, så der var ikke noget at gøre. Efter "Diane" og 10 løft med en tunge stang, gav jeg op. Ikke det fedeste for publikum, men det var noget jeg havde aftalt med mig selv. Ligesom jeg kan bruge den indre dialog til, at køre mig selv helt over og nærmest overpræsterer gang på gang, så måtte jeg denne gang være realistisk. For det første havde jeg endnu to dage hvor jeg kunne lave den om, hvis jeg ønskede det, men kun hvis jeg ikke smadrede mig selv. For det andet så begyndte mine løft, at føles dårlige, rent løftetekniskt, og ville dermed gøre mere skade end gavn, for ingen verdens nytte. Tiden var så fremskredet, at jeg umuligt kunne nå tiden fra dagen før.

Resultatet tonede frem på skærmen tirsdag morgen. ”Yehaaa!” Tilbage i top 200 i verden og stadigvæk nummer 1 i aldersklassen i Danmark.

Kan du lide artiklen?