CrossFit blog - opdateres hver uge

Hvordan ville den optimale dag være, hvis du selv skulle planlægge den?

Mange gange tør vi ikke drømme eller tænke ud a boksen, for så bliver vi ikke skuffet. Vi har alle prøvet, at tænke ”i morgen skal alt bare være perfekt” for så kun efterfølgende, at starte morgenen med at sove for længe, fordi man er for sløv til, at komme ud af fjerene. Flække storetåen på hjørnet af bogreolen, for så efterfølgende, at læse sms’en på mobilen, dat alle kollegaerne er syge og du skal dække deres arbejdsopgaver. Nej, så hellere bare se hvad i morgendagen bringer og håbe på det bedste.

Er det tankegangen man lader herske i baghovedet, så bliver man ikke skuffet når hverdagen rammer, men hvornår skal man så turde drømme. Er man først taget til træning uden plan, så er man allerede bagerst i bussen. For at komme op på forsædet og dermed ha’ overskud til, at lære den nye øvelse eller smide et par ekstra kilo på vægtstangen, skal man ture lægge en strategi for dagen.

Tiltag der er afprøvet og beskrevet af mange succesfulde mennesker og atleter er ikke store hemmeligheder. Alle websites, fitness-artikler mv. er fulde af gode oplysninger, om hvad der skal til. Sov godt, spis sundt, dyrk motion samt have det sjovt. Følger man det så har man ofte et sundt og godt liv. Men det er bare ikke så enkelt. Langt de fleste mennesker er faldet ind i en livs-rytme der giver mening, men måske ikke er den mest optimale, set i forhold til sundhed og træning. Hvert år efter sommerferie og nytår vælter nettet og ugeblade med detox, slankekure og andre sundhedsfremmende forslag. Alt tyder dog på at disse har minimal virkning, set i forhold til generelle livsstils-ændrende tiltag.

Skulle man planlægge den bedst mulige dag, skal det gøres på forhånd. Planlæg den så det er noget der kan lade sig gøre, så ikke noget med, at bestige sundhedens Mount Everest og stå på ski ned. Den perfekte dag, er en dag der måske kræve et par forsøg inden den lykkedes. Skabelonen for dagen skal kunne genbruges, tilpasses og forfines over tid, således den kan optimeres såfremt der høstes erfaringer der kan udvikle planen.

Den perfekte dag for mig, starter allerede dagen før, idet det handler om, at man vågner veludhvilet ellers bliver det svært at få energien til at slå til. Omkring 7 timers god nattesøvn, skal der til for, at kunne starten dagen med et smil. Man kan smile når man vågner hvis man ikke har travlt. Derfor sættes uret så tidligt, så jeg har masser af tid, til at vågen langsomt. Jeg står altid ud af sengen med det samme, uden at ramme snooze-knappen på mobilen. Undgår jeg det, har jeg dagens første win, idet jeg valgte den nemme løsning fra. Efterfølgende går turen mod køleskabet, hvor jeg dagen før, satten en halv liter vand på køl, som jeg efterfølgende drikker i små slurke den næste halve time. Når man sover, er kroppen jo stadig aktiv, dog på lavt blus men, man kan sagtens tabe en halv liter væske i løbet af natten gennem sved/åndedræt. Efter badet er man helt vågen og hjernen er aktiveret, specielt hvis men har overskud til lige at afslutte med lidt koldt vand. Så skal kroppens muskler og led lige aktiveres. For mig er den nemmeste måde at bruge en foam-roller. Her kan man rulle sig udstrækning og holde ryggen smidig og smertefri. Når man har rullet sig i gang og strukket lidt ud, er man klar til at møde dagen.

Jeg er ikke den store morgen-mad´s spiser, men hvis jeg skulle vælge selv var det bacon og æg, samt lidt frugtstykker. Mange gange er jeg først sulten til middag, så jeg lytter til kroppens egne signaler. På vej i bilen til arbejdet hører jeg sjældent musik. Det er alt for svært at finde noget der rammer dagens stemning. Enten er der for meget gang i musikken eller også for lidt, det virker bare sjældent. Så hellere lydbøger eller podcasts der handler om emner, der interessere mig, så som træning, sundhed og selv-udvikling. Det virker ofte som en kreativ energibombe til hjernen, der lægger fundamentet for ens tankevirksomhed. Det er fedt at blive inspireret fra morgenstunden.

Arbejdsdagen ligger helst i faste rammer, med plan b og c såfremt a ikke holder. Svære situationer uden planer, skaber stress hvilket alle bør minimere, hvis man kan. Sund frokost der er lavet aftenen før og masser af vand i løbet af dagen. I løbet af arbejdsdagen kan man godt tænke lidt på aftenens træning. Her spørger man sig selv "har jeg småskader der skal arbejdes udenom" og "hvad skal fokus være". Her er jeg meget opmærksom på hvilke signaler kroppen sender. Når man træner hårdt, er man vant til at kæmpe imod de negative stemmer/signaler fra kroppen/hovedet, der siger du skal sætte tempoet ned eller tage en pause. Den største glæde i træningen er, at give sig fuldt ud, hvilket kræver at man nogle gange presser på selvom det gør ondt. Men har man ondt eller er øm inden træningen starter, skal man huske at lytte efter signalerne derfra. Ellers er det en sikker vej til skader og overbelastning.

Efter træningen er overstået, må der gerne være tid til at snakke med træningskammeraterne omkring hvordan det gik og hvad der var udfordrende, således man kan få deres input og meninger. Det skaber nemlig et godt fundament, for den næste træning, idet man får et mere nøjagtigt billede af træningen og ikke kun baseret på ens eget perspektiv. Er man alene kan man også tage nogle notater eller filme den, for bedre at kunne evaluere, og se hvor man kan blive bedre.

Efter træning skal der laves god mad helst fra friske råvare, samt hygges med familien. Her afstemmes dagen og forventningerne til den efterfølgende dag. Det skaber overblik og mulighed for planlægning. Man kan ikke tænke på selv-udvikling og træning, hvis der ikke er ro på hjemmebasen.

Dagen trappes ned på sofaen med film eller en god bog. Ikke tilfældigt tv-flimmer, men noget der interessere en og skaber værdi og fordybelse. Hvis hele dagen køre stramt efter tidsplaner, skal der være tid til at komme ned i tempo. Man kan ikke falde i søvn hvis hjernen stadigvæk her oppe i det høje gear.

Den perfekte dag handler også om de små valg i løbet af dagen. Hvis du hele tiden vælger det gode til, fordi du har tænkt over dine valg, bliver dagene hele tiden bedre. Er blodsukkeret stabilt og ikke konstant bombarderet med slik, is og kager er det også nemmere, at holde koncentrationen og dermed få lyst til at blive endnu bedre i alt hvad man foretager sig. Falder man i med knap så gode valg, så har man chancen for, at gøre det bedre den næste dag. Man skulle gerne på den måde få fornemmelsen af, at jo flere gode og sunde valg man træffer, des tættere på den perfekte dag kommer man.

Kan du lide artiklen?