CrossFit blog - opdateres hver uge

Træning er træning, men hvad du får ud af den er forskelligt.

Ofte når man er i et træningscenter og ser på folk der er i fuld gang med træning, lægger man mærke til forskellige ting. Selvom workouten på whiteboardet er de samme, er det overhovedet ikke det samme der bliver lavet. Skal der laves boxjumps er der nogle der godt kan hoppe op på boxen og strække helt ud, inden de hopper ned igen. Andre starter godt ud, men efterhånden, som de bliver trætte, begynder de at slække på udførelsen. Måske hopper de op med samlet afsæt, men de strækker ikke helt ud. Nogle starter med at gå op i stedet for at hoppe, men ender med at sætter hænderne på knæene for at komme helt op.

Det spændende ved denne betragtning er, at de alle ved hvordan man udføre øvelserne korrekt, men alligevel ikke gør det. Min gæt er, at de pludseligt mister overblikket og derfor gør hvad de umiddelbart kan i situationen. Så er det vel godt nok, eller hvad? Det svar lidt til at man i fodbold pludseligt begynder, at samle bolden op med hænderne og kaster den rundt, idet man ikke orker at sparke til den. Situationerne kan sammenlignes, idet deltagerne begge scenarier ved bedre. Hvad er så forskellen? Er det kulturen og kulturbærerne, eller ligger der andet til grund.

Når målet med selve træningen går fløjten, kan det være svært at bevare gejsten. Mange ønsker at komme i bedre form og have det sjovt samtidigt. Alt skal helst være sjovt,  og alt skal helst være et spil eller en leg. Kun arbejdspladsen må være lidt kedelig, idet man jo får løn for at udføre en række opgaver. Så når man i sin sparsomme fritid vælger, at bruge den på træning, skal det være sjovt og effektivt. Hvad skal der så til for at det er sjovt? Ofte har det noget at gøre med dem man er sammen med, og at man har mulighed for at kommunikere undervejs.

Det er her at tingene til træning ikke altid hænger sammen. Laves der wods til crossfit er det ofte individuelle. Det gør at mange forskellige udøvere kan træne samtidigt på sammen hold, men uden at skulle lave nøjagtig den samme mængde ”arbejde”. Altså forskellige vægtskiver på stængerne og måske forskellige hjælpeøvelser til de, der ikke er stærke nok til Rx. Men måske er det i virkeligheden lidt demotiverende, at skulle lave noget anderledes og alligevel ikke kunne følge med. Lidt ligesom det kan være ensomt, at lave workouten Rx og se alle stryge igennem øvelserne, i stedet for at skulle kæmpe for hvert eneste rep.

Løsningen kan være partner wods hvor man matches efter hvilket formål dagens træning har. Ønsker man at save sig selv midt over og bare give den gas, kan det være fedt med en makker der vil det samme og måske på samme niveau. Modsat vil en der bare vil have lidt sved på panden, sikkert ikke finde det sjovt at jagte bestemte et Rx mål. De fleste wods kan nemt laves til partner wods, ved at fordoble reps og så ellers bare køre derudaf. På den måde er man ikke alene og dermed får man mere holdfølelsen og derfor større engagement og lyst til at følge øvelsesstandarderne og udføre gentagelserne korrekt. Desuden er det nemmere at motivere hinanden og selv få afviklet sine reps, således makkeren ikke skal vente unødvendigt.

Kan du lide artiklen?