CrossFit blog - opdateres hver uge

Nogle gange skal tingene gå i stykker før man laver dem.

Sådan er det også nogle gange med kroppen. Hvis det er en overraskelse, at bukserne strammer og skjorten ikke kan knappes, så har man ikke holdt øje med ens krop. Når man starter med at træne får man ømme muskler, idet kroppen ikke er vant tid påvirkningen. Det bliver dog svære og svære at få ømme muskler, såfremt man ikke øger belastningen. Musklerne vokser sammen med konditionen, såfremt man træner begge dele. Ved længerevarende træning bliver musklerne stærkere og stærkere, men de trækker sig også sammen. Denne sammentrækning kan være medvirkende til, at man får problemer med mobiliteten. Alle griner når fodboldspillere står med strakte ben og forsøger at rører deres tæer – det kommer ikke til at ske, hvis det er spillere fra den gamle skole. Dengang brugte man ikke tid på mobilitetsøvelser og udstrækning. Lidt samme problematik findes i fitness/CrossFit verdenen. De fleste opvarmningsprogrammer indeholder strækøvelser, men det er ikke altid nok til at holde kroppen tip top. Der skal målrettet mobilitetstræning til.

Dette måtte jeg selv erfare på den hårde måde. Det startede med en løbetur, som så mange andre dage. Løb er et effektivt værktøj til at komme udenfor, når solen skinner engang imellem her i vintermånederne. Men det er også hårdt ved kroppen, specielt benene bliver ramt. Den daglige styrketræning med dybe squats med mange kilo på ryggen, er med til at styrke benmusklerne, specielt bagkæden. Det er store muskelgrupper, der ofte arbejder hårdt lige meget hvilken CF øvelse man laver. Derfor skal man også være bevidst om hvordan man griber sin mobilitet an. Tilbage til løbeturen, hvor jeg mærker en tiltagende opstramning i baglåret. Det føles som en golfbold der sidder fast i musklen og trækker sig sammen. Ikke smertefuldt, bare iriternede og man bliver bange for om det er en fibersprængning der er på vej.

Dagen efter var jeg i boxen, hvor jeg løftede vægte, som jeg plejede. Ingen smerte i baglåret eller påvirkning af præstationerne. Et par dage med Crossfit og så på med løbeskoene for, at få lidt D-vitamin fra solen. Igen samme problem med baglåret. Jeg husker tilbage på dengang jeg havde ondt i ryggen i sommers. Her fandt jeg ud af, at der var bestemte strækøvelser der kunne afhjælpe smerterne. Det drejede sig om nervetråde, der blev klemt af muskler/sener, der var blevet ufleksible. Så samme strækøvelse, samt foam-roller blev forsøgt på baglårs-problemet. Efter et par uger med den behandling, måtte jeg sande at det ikke var nok.

Lige inden juleaften, lavede jeg en hård wod ”Vader” opkaldt efter Star Wars skurken Darth Vader. Grunden til navnet var fordi man blev så stakåndet, at ens vejrtrækning lød som han gjorde i filmen. En hård wod, der ikke blev nemmere af, at jeg lavede den alene. For at opveje denne workout og få lidt målrettet udstrækning, loggede jeg ind på boxens ipad hvor RomWod var tilgængeligt. Det er en service hvor man mod betaling, får adgang til en daglig udstrækningswod, med stræk- og mobilitetsøvelser. Jeg havde prøvet RomWod en enkelt gang før, men synes jeg havde nok strækøvelser i rygsækken, fra knap 20 år med kampsport, hvor smidighed og fleksibelt er et must. Men alligevel skulle det have et skud denne dag.

RomWod lægger hver dag en ny Romwod/video på deres hjemmeside, lidt efter CF’s WOD (workout of the day) princip. Jeg klikkede bare på den første video der kom frem og fulgte instruktionerne på skærmen. Alle stræk var på tid og det mest overraskende var, at jeg ikke kunne udføre alle stræk, hvilket jeg blev meget overrasket over. Jeg kan siden karatetiden kunnet gå i både gå split og spagat, men kunne alligevel ikke matche alle positioner. Det er så her man skal beslutte sig for, om man bare dropper denne programmering, eller om man tager udfordringen op. Dengang jeg startede på CF kunne jeg ikke håndtere de tunge vægte, eller lave kipping pull-ups. Det skræmte mig ikke væk, men derimod tændte en gnist i mig. ”Fedt, noget jeg ikke kan, men som jeg godt kunne tænke mig at mestre” tænkte jeg dengang. Lidt samme tanker fik jeg efter denne første omgang RomWod. Øvelserne er ikke Yoga-positioner som ofte er stillinger, der ofte har til hensigt at styrke musklerne. Her skal man uden kraft, overgive sig til tyngdekraften og ens mobilitetsniveau. I videoerne næver det at der kan gå op til 6 måneder for at skabe ønskede resultater.

Grundene til at lave Romwod, som de lister på deres hjemmeside er mange. Boost din ydeevne, er en af de ting de skriver. Gennem forøget ROM (range om motion) kan men generere mere kraft og ydeevne til funktionelle bevægelser, via forbedret stillinger. Baggrunden for denne forøgelse findes i styrkelsen af sener og ligamenter, samtidigt med, at man fjerner overskydende fascia. Fascia der er væv der holder vores krop sammen, mellem sener, knogler og muskler. Men overskydende fascia gør os mindre mobile og hæmmer vores ROM, hvilket gør os stive. Derfor vil vi gerne af med dette overskydende væv, gennem udstrækning og mobilitet.

For mig giver det god mening, at forsøge at fixe min egen krop, ved at lave specifikke øvelser og rutiner. Dengang jeg trænede kampsport og ultraløb, havde jeg aldrig problemer med stive muskler. Dette må nok tilskrives de mange strækøvelser jeg lavede dengang. Nu rammer jeg bare min krop på så mange områder, så der skulle nye værktøjer til, hvilket jeg håbede RomWod kunne give mig.

De første 7 dage er gratis, hvilket jeg takkede ja-tak til med det samme. Hjemmesiden er fyldt med videoer af wods, samt en side hvor wods er opdelt efter en specifik retning, såkaldte paths. Samtidigt med, at mine baglår drillede, så havde jeg også lidt problemer med rygmusklerne. De er hele tiden i brug, specielt når der laves gymnastik i baren eller ringene, der ofte kræver mange kræfter at stabilisere.

Valget på ”Upper body path” skete samme aften og de ti wods ’a 15 min. blev fuldført på to dage. Alle stræk har navne som ” Saddle Eagle”, ”Saddle Archer” og ”Puppy Dog” hvilket virker lidt sjovt til at starte med. Men det gør det nemmere, at finde rundt i rutinerne, idet mange stræk bliver gentaget i de forskellige romwods. Selv mine arme er ikke så fleksible og mobile som jeg havde håbet på, hvilket også kan give grobund, for en positiv udvikling. Når man har trænet CF så mange år, skal der mere og mere til for, at finde veje til forbedringer. På et VL kursus vi havde tidligere på året, opdagede jeg måske en eller to ting der gav mening, at arbejde med fremadrettet. Det var fedt og når man så finder en hel stribe områder, bare gennem en serie romwods, bliver straks gladere. Man kan ikke ændre noget man ikke er opmærksom på.

På hjemmesiden kan man søge efter, at optimere/fokusere på bestemte områder, f.eks. skuldre, ben, nedre del af ryg mv. Der var også et ”target area” der hed løb. Sidste løbetur blev så slem, at jeg måtte løbe med tights, med ekstra elastik-støtte til låret. Men efter at lavet en 20 min. Romwod-video, specifikt målrettet mod løb, kunne jeg efterfølgende løbe de første 5-6 km, inden jeg kunne mærke ubehag i baglåret. Efter tre dage var generne i musklerne så små, så det kunne kun have været strækøvelsernes skyld.  Selvom der er mange stræk jeg ikke har set eller prøvet før, så er det nok ikke de enkelte stræks skyld, tror jeg. Det er mere tiden du bruger i hvert stræk og på udstrækningstiden i helhed. Ca. 2 min. I hvert stræk og ca. 15 min. I alt, giver pote. Det der også giver noget er at man opdager et problemområde, som man forsøger at afhjælpe.

Romwod er ikke magi, men det hjælper en til, at fokusere på nye områder der kan forbedre ens præstationer til og efter træning.

ROMWOD

Kan du lide artiklen?