CrossFit blog

Tredje gang lykkens gang.

Fem ugers konkurrenceperiode er lang tid, specielt når man kom lidt skidt fra start. CF har så mange aspekter indenfor tekniske øvelser, at det er nærmest umuligt at mestre dem alle. Nogle få øvelser er rent styrkebaserede og kræver meget lidt teknik. Sådan var første wod. Anden wod var en god blanding af teknisk krævende øvelser og styrke.

Denne tredje gang var det primært gymnastiske færdigheder der var afgørende. Men inden man fik lov at vise sine evner indenfor gymnastik, skulle man også bevise sin corestyrke. Den hårdeste øvelse for mig var de 8 baner walking lunges med 22.5 kg håndvægt i strakt arm over hovedet.  Ikke så meget det at stabilisere vægten, men mere at skifte hånd, for ikke at brænde sine skuldre helt af. Jeg kørte workouten to gange, og rettelsen i lunges var det der var afgørende for min score.

Når man har gået ca 12 lunges med håndvægt over hovedet, kan det være godt at skifte arm, så skulderne er klar til handstand pushups senere i wod. Første gang jeg lavede wod, skiftede jeg vægten ved at tage den ned og trække den op igen. Det kostede en del kræfter og var lettere irriterende, idet ens rytme og fokus blev ændret. Anden gang skiftede jeg over hovedet, fra den ene strakte arm til den anden. Med et lille hop opad lettede håndvægten et par cm der gjorde at den anden hånd kunne gibe fat. Det kunne endda gøres mens jeg vendte omkring. Ændringen gjorde jeg fik ca. 40 sekunder ekstra i forhold til min gamle mellemtid.

Ændring nummer to var skiftet mellem lunges og box-stepups. Efter første wod smed jeg bare håndvægten og havde lidt ondt af mig selv. Hvorimod anden gang blev den kontrolleret taget ned på skulderen og båret de få skridt til kassen, såldes boxstep-ups kunne startes. Et skifte på 5 sekunder, der før tog 10-15 sekunder. Jeg var selvfølgelig stadigvæk mærket af lunges, men planen var at sætte tempoet lidt ned i staten på boxen, indtil pulsen var under kontrol. Det virkede og jeg holdt samme tempo som første gang. Tredje station var strict handstand push-ups. En af mine spidskompetencer og noget jeg jævnligt træner. Første gang kørte jeg sæt af 5 rep til 25 og derfra 3 og 2 er op til de 50. Anden gang lavede jeg 5 ere op til 40 og derfra 3 og 2ere.

Sidste øvelse var handstand walk. Samme distance som lunges, altså 8 baner i alt 200ft/60 m. Første gang løb jeg bare hen til startlinjen og kastede mig frem. Det kostede 10 sekunder at fejle, hvilket gav mig en score på 142. Anden gang havde jeg mere tid og mere power i skulderne (overskud fra lunges). Anden gang opnåede jeg 148 point, hvilket svare til 1½ bane handstand-walk.

Efter et par dages ventetid, var alle scores meldt ind og jeg kunne endelig se resultatet. Leaderboardet sagde en 2. plads, men det var kun fordi en deltager havde tastet forkert. Den første kasse mans skal udfylde når man udfylder sin score er tid, hvor han havde skrevet 10.00 og trykket send. Fejlen blev ikke opdaget af box-manageren der skal være kontrol, så den blev godkendt. Han rigtige score var ikke nok til top 100, så lidt ærgerligt for mig, hvis den ikke blive ændret. Dog tager jeg det med godt humør og bruger bare disse små sten i skoen som brændstof til næste wod, der kun er to dage væk.

Kan du lide artiklen?