CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Mine bedste minder fra barndommen,

handler tit om at jeg har været aktiv. Når man er dyrker sport som barn er det sjældent alene. Jeg dyrkede gymnastik og var en del af et hold. Det fede ved den sport var at man både skulle lave en serie af øvelser som et hold, samt lave individuelle spring. Man var aldrig konkurrenter, men man inspirerede hinanden til at lave svære spring eller gå længere på hænder. Jeg vandt aldrig medaljer med holdet til gymnastik-konkurrencer, men alligevel følte jeg vi succesfulde. Men man tog til træning fordi man vidste kammeraterne var der, hvilket gjorde det fedt.

Det fede ved CF er, at nogle af de samme ting går igen. I hvert fald da jeg startede og ikke blev så fokuseret på fremskridt. De første par måneder kørte jeg til træning i Århus men blev aldrig en del af fællesskabet. Der var en times transport hver vej, så fokus var på træningen og lære mest muligt af instruktørerne. Men alligevel følte man sig velkommen og en del af holdet. Det er måden træningen er bygget op på, og det at alle laver det samme. Man bliver aldrig den bedste til alt, idet der altid lige er en der kan løbe lidt hurtigere eller løfte lidt mere i et løft.

Jeg har også i mange år trænet almindelig fitness eller styrketræning, udover kampsport. Det gav en god grundstyrke der gjorde man kunne holde til lidt mere. Der var også fællesskab til fitness, men ofte var man på hver sin station og trænede ikke det samme. Måske skulle man lige have en til at spotte hvis man løftede tungt, men ellers passede man mest sig selv. Det var i hvert fald min oplevelse. Men de man faldt i snak med var typisk de der havde samme mål med træningen som en selv. Grunden til dette lå nok i at så havde man en grund til at spørge om noget. Det kunne være ”kan du ikke lige stå bagved når jeg bænker” eller lignende og så var kontakten skabt.

Det er lidt nemmere i CF hvis man er på et hold. Her træner alle sammen uanset om man er nybegynder eller drømmer om at vinde konkurrencer. Gulvet er frit og der er ikke nogen regler for hvor man står, eller hvilket udstyr man bruger. Alle laver som princip det samme, eller en variation der ligner. Det gør det nemt lige at snakke lidt sammen, når man laver styrke/teknikdelen eller finder udstyr frem. Der er også altid nogen at spejle sig i og måske blive inspireret af, idet alle laver det samme men måske med forskellig vægt på stængerne.

Instruktørerne på holdene forklare workouts, hvilket giver mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog. I et fitnesscenter har man typisk et fast træningsprogram man følger, med bestemte maskiner eller vægte. Der er ikke så meget at kommunikere om eller med, når man først har prøvet det et par gange. I CF er der masser af forskellige øvelser og variationer, som hele tiden kræver forklaringer og forvisning. Man finder også ud af her, at ikke alle er supermænd. Andre har typisk også små skader og skal lave skalperinger.

De fleste CF centre afholder interne konkurrencer og begivenheder for at styrke fællesskabet. I Grenå boxen afholders flere forskellige events. Specielt omkring ferierne. I vores kultur har vi jo for vane at fejre ferier og højtider med ekstra portioner mad på tallerkenen og andre større kalorieindtag. Derfor kan det være fedt med fælles workouts hvor vi giver den lidt ekstra gas og dermed kan holde et par velfortjente hviledage. Når man giver den gas til træningen, viser blotter man sig også. Der er ikke langt fra at give sig selv fuldt ud og så til man næsten ikke kan mere. Så tager makkeren lige et par ekstra reps, så vi hjælper hinanden. Dette skaber sammenhold og venskab.

Det sjove ved disse fælles sammenkomster eller konkurrencer er, at vi alle forsøger at gøre vores bedste, men der kåres ingen vindere. Alle øvelser kan skaleres til nemmere og tiderne registreres ikke. Alligevel gør de fleste alt hvad de kan for at ”vinde”. Det man vinder er følelsen af at gøre sit beste og dermed også skabe en konkurrence-stemning. Dette er vigtigt idet man bliver høj af adrenalin og endorfiner, selvom det bare er ”for sjov”. Det er lige meget om makkerparret ved siden af køre med halv vægt, alligevel vil man gerne ”slå” dem. Lidt ligesom i golf, hvor man har handicap, men alligevel kan få en god duel.

Rammerne til disse events er ofte langt ud over det sædvanlige. Der er medlemmer der kommer og hepper og måske står for at holde alle kørende med mad, kaffe og kage. Nogen har sørget for musik eller kørsel af udstyr, hvis det foregår udendørs. Venner og familie kan komme og se hvad CF går ud på og være med til at skabe en god stemning. Der bliver klappet og heppet, ikke for at deltagerne skal vinde, men fordi man gerne vil vise at man påskønner deres indsats. Disse events giver noget at snakke om og i pauserne snakker man med mange forskellige. Man har altså et sted hvor man føler man høre til og det er uundværligt.

Kan du lide artiklen?