CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Som barn spillede jeg masser af computerspil.

Her galt det tit om at samle værdifulde genstande og ekstra liv, således man kunne komme så langt i spillet som muligt. Typisk når man gennemførte et level, fik man en masse erfaringspoint, der gave nye våben eller færdigheder. I starten gik det meget fint, men efterhånden skulle der bunkevis af timer til bare, at komme lidt længere i spillet. Sværhedsgraden steg, men det gjorde også spillet fedt. De færdigheder der i starten var svære at lære, synes senere som barnemad i forhold til næste levels krav. Sådan ser jeg også CF træning.

Når man har et højt basisniveau i de grundlæggende færdigheder indenfor CF, kan det være svært at hæve dette niveau endnu højere. Ligesom med computerspillene som barn, handler det dog om at samle så mange værdifulde trænings tips og tricks som muligt. Et kendt ordsprog er ”man ved ikke det man ikke ved” altså hvis man laver fejl, skal man først blive opmærksom på at noget skal ændres. I begge verdner er det gennem ”trial and error” samt forsøge, at finde frem til løsninger. Det er dog ofte en fordel at vide hvad målet med de forskellige øvelser er. Som alt andet håndværk, er det ikke nok bare at læse eller se videoer om det. Man skal øve til man fejler og så øve lidt mere.

En af fald-grupperne ved den daglige træning er at man bare gør det samme. Man er kommet på et vist niveau hvor man synes at have styr på teknikken. De øvelser man har styr på, giver man så fuld skrald. Dette kan resultere i overtræning og efterfølgende skader. Planlægger man sin egen træning, skal man prøve, at mixe øvelserne således at nye øvelser man endnu ikke mestre også bliver trænet. Det gode ved langt de fleste øvelser er der overførbarhed, både styrke og teknikmæssigt. Træner du pistol squats, bliver bagkæden også styrket. Godt nok er det kun dobbelt-kropsvægt, men både stabilitet og fleksibilitet bliver udfordret og styrket.

Intervaller er bare udfordring på tid. Lidt ligesom bonusrunder i computerspil, har du her muligheden for at samle en masse point, udover de almindelige baner. Løb, row, ski eller bike er alle øvelser der lynhurtigt bliver hårde og har en tendens til at sige ”game over” såfremt man ikke passer på. Det at kende balancen mellem 80 og 90 procent ydelse kan gøre forskellen. Et godt redskab er her en pulsmåler og et stopur, gerne i samme enhed. Til løb er det uundværlige værktøjer, idet man ikke i starten kan stole på ens følelse af oplevelsen. Der skal tal på bordet, for at koble det sammen med de fysiske tegn. Starter du med lave puls, kan du gå kold hurtigt hvis du presser for meget. Til intervaltræning skal man allerede svede inden man går i gang. Hjertet er en muskel der også har brug for opvarmning.

Det kan være svært at fastslå sit eget niveau, når man bare hopper med på hold fem gange om ugen. For de seriøse udøver der har styr på sin kost og restitution, er det fint nok. For langt de flestes vedkommende er det faktisk med til at hindre deres udvikling. Ja, man får pulsen op hver gang og man træner en masse forskellige øvelser. Men på grund af manglende teknik eller forståelse for hensigten med wod, så gør man bare det man plejer. Man kan godt lave et clean and jerk, uden at forstå mekanikken.

På hold ser jeg ofte deltagere der bare runder ryggen og løfter stangen op til skulderne, for efterfølgende at presse den over hovedet. De rykker sig næsten ikke i vægt, men de sveder som pisket. De får ofte små overbelastningsskader og ondt i ryggen, men ikke nok til at de holder pause. De er hooked på følelsen af at træne, men kan ikke se de brænder lyset i begge ender. Løsningen ville være et level ned i vægt på stangen og følge de tekniske anvisninger fra instruktørerne.

Som i spil findes der genveje til de helt store prøvelser, der giver adgang til næste level. Sådan er det også i øvelsesrækken i CF. Så snart man har lavet en pull-up, kan man sætte et elastik i baren og efterfølgende lave bar muscle-ups. Kosekvenserne i computerspillet er ikke så store, andet en ærgelsen over at skulle starte forfra eller at have brugt et ”liv”. I boxen er der lidt mere på spil. Ikke at det giver skader at bruge elastik til at lave muscle-ups, men man frarøver sig selv muligheden for at blive stræk nok, til at kunne overføre teknikken til andre øvelser. Hellere forsøge at forøge antallet af pull-ups. Skal man lære bevægelsesmønstret i muscle-ups er det okay at træne med elastik, men står der muscle-ups i wod, så er man bedre tjent med pull-ups + boxdips.

Jeg har selv udfordret min teknikmæssige kunnen utallige af gange. Men mange gange har det ikke båret frugt, kun masser af lærepenge i form af overbelastninger. Men igen, da jeg startede til CF var der ikke rigtigt nogle af der vidste hvordan man fandt vej gennem junglen af øvelser. Vil man på en fasttrack til at mestre de svære tekniske øvelser, så opsøg de instruktører eller udøvere der er bedre end dig selv. Et godt eksempel på dette var den kendte CF Games atlet Dan Bailey der lage et opslag på de sociale medier. Han havde trænet clean, der for det blotte øje så ud til at sidde lige i skabet, teknikmæssigt. Det sjove ved dette var, at han først havde sendt videoklippet til den legendariske coach Burgener. Han svarede tilbage ”Widen your grip another thumb!!”. Det viser bare at du kan altid kan justere og optimere din teknik. Selvom du har været til CFG gentagende gange.

Kan du lide artiklen?