CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Træningsmuligheder på turen spiller en rolle.

Efter en kort flyvetur fra Hamburg til Rom, ramte den ønskede varmemur ansigtet, da jeg tråde udenfor ankomsthallen. Kroppen elsker generelt sommervarme, idet kroppen føles mere klar og smurt, til træning. På busturen til hotellet, prøvede jeg at rekognoscere området for mulige løberuter. Jeg havde ellers holdt lidt pause med længere løbeture inden afgang, idet jeg havde haft lidt problemer med forstrækninger i baglåret. Hotellet lå desværre på en lille bjergtop, hvilket gjorde intervalløb uundgåeligt, desværre. Efter en god nats søvn, bippede mobilen kl. 07.00 hvilket øjerne ikke kunne få til at hænge samen, idet hotelværelset var helt mørkt. Efter at have lettet på mørklægningsgardinerne, kunne jeg dog se solen allerede var stået op.

Udstrækning af specielt bentøjet, lige for at sikre at jeg kunne løbe mere ende 400 m uden at gå i stykker. Løb er nemt og effektivt træningsværktøj, samt giver en mulighed lige for at se nabolaget an. Omkring hotellet var fortovet nogenlunde at løbe på, men kom man bare et stykker væk, var græs og ukrudt brudt gennem belægningen og gjorde dem ufremkommelige. På trods af brede vejbaner, var disse ikke egnede til løbebane, selvom jeg holdt mig inde i siden. Der var mange sving på vejen, idet den gik nedad hvilket gjorde det umuligt for bilerne at spotte en mellembleg dansker der kom løbende. Omkring på hælen og returløb til hotellet og løb på den anden side af bjerget.

Samlet løbetur på fire km, hvilket bagkæden fint holdt til. Så lige et smut til hotelkælderen hvor deres fitnessrum lå. Meget lille men med gratis håndklæder, så man ikke svedet deres fine udstyr for meget til. Desuden var der gratis vand og frugt. Specielt vandet var lækkert, når man lige havde lavet ufrivilligt, bjergløb i plus 25 grader. De havde en motionscykel der virkede nogenlunde, hvor jeg lige gav den gas i et kvarter.

Havde jeg ønsket en CF gym på hotellet, eller lignede med vægtstænger og pull-up stativer? Selvfølgelig, men på den anden side skal kroppen jo også have ferie. Småskader man ikke kan komme til livs (som mit baglår) er jo typiske konsekvenser af overtræning. Men hvorfor kan jeg så ikke bare slappe af og ligge ved poolen med et glas kold cola. Jo, min hjerne bliver stimuleret af at jeg får pulsen op og kæmper imod stilstand. Men en lille løbetur og en tur på motionscyklen var nok til at jeg var tilfreds. Det var også vigtigt at træne inden vi skulle mødes til morgenmad med resten af familien, således at jeg ikke fravælger fællesskabet, som jeg jo også synes er fedt. Dette blev mere eller mindre min træning det meste af ferien, hvilket kroppen nok også havde godt af.

Fredag blev dog helt anderledes. Jeg havde inden afrejsen skrevet med en CF gym der lå nogenlunde tæt på hotellet. De havde skrevet at jeg sagtens kunne træne hos dem, bare jeg meldte min ankomst dagen før. Så fredag morgen gik jeg udenfor porten til hotellet for via en mobilapp at fange en taxa fra selskabet ”Free Now” hvilket fungerede fint. En taxatur der tog små 15 min., men alligevel kostede 170 kr. idet man via appen betaler også betaler for at han starter taxameteret og derefter køre hen til opsamlingsstedet. Man betaler altså for hvor langt han skal køre for at samle en op, alt efter hvor langt væk han holder.

Jeg ankom til CrossFit R1 – N.D.V. (nihil difficile volenti) der betyder “Intet er svært for dem der vil det” et udtryk der stammer fra Romerne. Boxen lå som en del af Torrino sportscenter, med swimmingpool og cafe. For at gå ind i boxen, skulle man helt ned i kælderen, hvor man på vejen ned passerede almindeligt fitnesscenter og lokaler med holdtræning. Indenfor i selve CF centeret lignede det noget jeg kendte i forvejen. Sort gummigulv til vægtløftning, vægge beklædt med træplader, samt diverse slogans malet på væggene, bla. ”GIVING UP is never an option”. Derudover var der ikke så højt til loftet, hvor der sad rækker af luftpropeller der forsøgte at skubbe lidt luft rundt i lokalet. Derudover var der en kæmpe sort tavle hvor dagens wod og scores fra wod stod skrevet med hvidt kridt. Old school, men virkede cool. I bagenden af lokalet var der et lille kampsportsområde, med slidte gulvmåtter og et par udboksede sandsække.

Jeg ankom midt i formiddagsholdet, så jeg fik bare lige en fistbump og et velkommen på gebrokkent engelsk, dog med et kæmpe smil. Jeg listede bare ned i hjørnet med kampsportsområdet, her var jeg vist ikke i vejen. Her sad jeg og strakte ud for at blive klar til træningen. Holdet der var i gang lignede sammensætningen som boxen derhjemme. Unge og gamle, samt et par stykker med bar mave og vaskebræt. Da jeg var klar til min træning der bestod af noget vægtløftning, blev jeg nød til at finde et område jeg kunne være i. Jeg linede en stang med skiver op, inden jeg kunne få kontakt med instruktøren. Jeg fik OK til bare at slå mig løs, så det var cool. De skulle til at lave workout med holdet og derfor skruede de op for musikken. Det var hårdtpumpet techno, med fuldt smadder på volumen, hvilket lige faldt i min smag. På et tidspunkt var de færdige med deres wod og efterfølgende skulle de have taget et billede. Jeg kørte tune snatch, hvor jeg droppede vægten fra over hovedet hver gang. Det forstyrrede deres fotografering (cameraet hoppede hver gang vægten ramte gulvet), idet det skule være med selvudløser. Efter et par mislykkedes forsøt, spurgte jeg om jeg fik gulvet til at ryste for meget, med et lille smil. De grinede og sagde høfligt, nej. Men jeg spurgte i stedet om jeg ikke bare skulle hoppe med på billedet, så det blev den endelige løsning.

Mit træningspas var langt og måske lidt længere på grund af varmen. Jeg skulle lave en wod med Handstand walk, muscle-ups og snatch. 10 runder og efter et par runder, var jeg pludselig alene i boxen. Man er lige ankommet og har knapt nok snakket med nogen. Det er vist det man kalder fuld tillid, hvilket jeg elsker ved denne træningskultur. Efter træningen kikkede jeg lidt nærmere på stedet. På den ene væg hang der bla. en tavle med ugens udfordringer. Der var udfordringer indenfor svømning, løb og vægtløftning. Det er cool, at man kan sådan noget når man er en del af et helt sportskompleks. På en anden væg hang der alle deres uddannelses/instruktør -certifikater, hvilket både omfattede Spartan Race, Vægtløftning og en masse andre. Nogle kompetente mennesker må man sige. Endeligt kom der en tilbage, lige inden jeg overvejede bare at lægge penge på disken uden at kunne rose deres box og sige tak. Jeg fik betalt og købt en T-shirt der skal hænge i boxen. Fedt sted fuld af imødekommende mennesker og jeg kan give mine varmeste anbefalinger

Kan du lide artiklen?