CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Konkurrencedelen har ændret sig.

CrossFit er mere end bare en protokol eller tilgang til træning og workouts, det er også en sportsgren. En god blanding af klassisk vægtløftning, atletik, gymnastik og udholdenhed giver tilsammen en moderne sportsgren. Dog er der fjernet nogle æstetiske parametre, både i det gymnastiske og i vægtløftningen. Udførslen af løft og øvelser behøves ikke at være perfekte, det giver i hvert fald ikke fradrag, hvis ens muscle up ikke er grebet helt i strakte arme. I øvelsen man må godt bøje armene, bare man ender i den endelige position, hvilket også gælder i flere løft. Det er dog ikke selve udførslen af øvelserne der er ændret, det er primært vægten man skal kunne løfte.

De sidste par år har CF gennemgået en ændring i hvor stærk man skal være, for at kunne kvalificere sig til de store events. Dette er ikke kun i årets årlige CF fest ”The Open” det er også for de Qualifiers toppen af masters (35+ årige) skal gennemføre for at kvalle til det helt store show ”CrossFit Games”. Tidligere har nærmest alle CF Games deltagere i forskellige aldersklasser haft muskler, der bulede som på bodybuildere. De har haft kræfter som deltagere i strongman-events, samt udholdenhed, som en triatlet. For at det kan lade sig gøre, så kræver det vist lidt mere end bananer og sødmælk. Det har også vist sig efterfølgende, idet et par tidligere CFG vindere blev afsløret i efterfølgende dopingtest. Men sådan var det også i den forholdsvis nye sportsgren MMA/UFC hvor kæmperne havde lignende fysik. Da MMA blev stor nok, blev de også efter pres fra store sponsorer nød til, at indføre dopingtest. Mange atleter blev afsløret og efter et par år er der i MMA ikke flere der tester positive end i andre professionelle sportsgrene.

Men hvis man fjerner det, der viser, at atleterne er supermænd, bliver man også nød til at ændre lidt på hvordan man finder de fitteste på kloden, hvilket ser ud til de også har gjort. De har fjernet flere af 1 rep-max events, hvilket gør at der skal skabes point på andre måder. Masters-atleterne i min aldersklasse (40-44) havde kun en event med 1 rep-max. Derudover var deres vægte overkommelige for veltrænede CF’ere. Vægtene i år var bla.: Front squat 52kg,  Sandbag 90kg, Clean 84 kg og Snatch 62 kg. Overkommelige vægte i workouts der dog krævede en række andre færdigheder, så som bar muscle-ups, chest to bar pull-ups, samt handstand walk. Men alle disse øvelser og sammensætninger er kræver ikke super-fysik at lave, men super-fysik at vinde.

Det ser umiddelbart ud til at sporten, efter min mening, går i den rigtige retning. Det er fedt som amatør (på højt træningsniveau) kunne lave de workouts, som var årets udfordringer til CF games. Jeg prøvede kræfter med et par stykker af dem.

WOD Row Burpee: For time: 500-meter row + 30 bar-facing burpee. Jeg roede på 1.51 min og samlede tid var 3.58 min. Jeg lavede den selvfølgelig som simulation, idet jeg løb 10 m hen til romaskinen, satte mig og brugte tid på a spænde stropper mv. Man kan jo aldrig helt sammenligne det helt, idet jeg jo helt selv bestemte hvornår jeg var klar mv. hvilket man jo ikke gør til en rigtig konkurrence. Til games var vinderens samlede tid 2.45 min. Hvilket jo var helt crazy men næsten endnu vildere var at langsomste tid var 3.04 min. Jeg kunne altså godt lave wod, men var 25% langsommere end den langsomste, men sjovt alligevel. Efter en pause på ca. 20 min. Lavede jeg den næste wod.

WOD Two Ropes: 5 rounds for time of: 3 rope climbs, 15 front squats 52 kg, 60 double-unders. For at give mig selv chancen for at yde mit maksimale, lavede jeg denne workout med puls-ur. Gennem træning de sidste par måneder fandt jeg ud af at når min puls nåede over 172, fik jeg det fysisk dårligt og måtte holde længer pauser. Min gameplan var derfor at når jeg synes det var hårdt, kikkede jeg på uret for, at se om det var rigtigt eller om det var psykisk. Hjernen har det jo med at lave sin egne virkelighed, når den skal tolke signaler fra kroppen. Det hårdeste i denne workout var helt sikkert de 3 rope-climbs hver runde. Ikke fordi de er hårdere end front squats eller double-unders, men fordi man ikke har lyst til, at gå kold på rebet og dermed risikere at bruge alt for mange kræfter på at klatre sikkert op og ned. Første runde var ikke noget problem, men idet jeg kørte front squats unbroken og forsøgte at gøre det samme med double-unders (hvilket ikke helt lykkedes) så havde jeg svært ved at få pulsen ned under 170. Pulsen var flere runder oppe omkring de 178 hvilket gjorde at jeg bevidst holdt pauser indtil pulsen faldt. Min samlede tid blev 18.38 min. Atleter til Games har ikke lov til at bruge puls-ur og er derfor tvunget til hele tiden at mærke efter, for ikke at presse citronen (pulsen) for hårdt. Vindertiden blev her 9.13, sjovt nok sat af manden der havde langsomste tid i Row Burpee. Langsomste tid var 11.33, hvilket betød at jeg virkelig var på udebane. Men alligevel motiverende at kunne gennemføre alle øvelserne uden at skulle skalere.

WOD Down and Back Chipper: 800-m run, 30 HSPUs, 30 DB thrusters (2x12,5 kg), 30 box jump-overs, 30 power cleans (84 kg), 30 box jump-overs, 30 DB thrusters, 30 HSPUs, 800-m run. Var den sidste workout jeg testede to dage senere. En fed og hård workout hvor det mere var ens evne til at økonomisere kræfterne, således at man ikke hold for lange unødvendige pauser udover skift mellem øvelserne. Handstand og thrusters kørte jeg 3x10 rep hver gang og Cleans var hurtige singels. Samlede tid var 26.50 hvilket jeg var tilfreds med. Jeg kunne nok godt have trykket lidt mere på speederen i nogle af øvelsrne, men forsøgte også til sidst på løbet. Dette resulterede dog i pulsen kom alt for højt op og jeg måtte bruge tid på at løbe endnu langsommere for ikke at stoppe helt op. Vindertiden til Games var 21.19 hvilket også var forrygende når man tænker på at de lavede denne wod som dagens anden wod. Langsomste tid var CAP+1 hvilket betyder at atleten manlede 1 rep (hvilket måske er løbet eller noget af løbet) indenfor timecap på 25 min.

Min konklusion må være at man som udøver føler sig endnu bedre tilpas i sporten. Det er nu ikke længere umuligt at lave de samme workouts, idet vægtene er håndterbare. Men deres hurtige tider og effektive teknik gør at man alligevel godt kan se dem som super-atleter. Det er bare en anden målestok der skal tages i brug. Det er muskler med rimelig styrke men super udholdenhed, eller teknik der er så flydende at de sparer så meget energi at de kan køre unbroken i løftene, hvor andre måske bliver nød til at smide vægten hver gang. Det handler nu mere om at have en større og mere velsmurt motor. Det handler om dedikation til kost, træning og søvn. En dedikation nok de færreste besidder, men det er ikke umuligt.

Kan du lide artiklen?