CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Hold fokus på rejsen mod målet.

Når man træner meget og har brug for motivation, er det let at glemme hvorfor man overhovedet træner. Man er træt og uoplagt og skal lige have skruet hovet rigtigt på, for at kunne forstå, hvorfor det nu var så vigtigt at træne på en mandag. Den første dag i ugen er ofte den værste. Ens søvnmønster har været en smule ude af balance pga. weekenden, hvor det er fristende lige at klemme et par ekstra aftentimer ud af fredagen og lørdagen. Søndag forsøger man at gå i seng til normal sengetid, men det lykkes sjældent da hjernen ikke er færdig med at hygge sig.

Mandagen rammer og pludseligt har man fået hukommelsestab og tænker ”hvorfor gider jeg overhovedet at træne?”, man er jo allerede bombet efter arbejde. En ekstra hviledag skader jo ikke, så hvorfor ikke bare smide fødderne på stuebordet og se nogle andre dyrke sport på TV. De dejlige tanker om sofa og TV-sport bliver tacklet af din indre træningsnarkoman, der skal have sit fix. Det er jo ikke fedt at sidde stille, når man ikke kan mærke musklerne, er trætte og brugte. Det eneste der kan overskygge de tanker, er sodavand og snoller, hvilket i sidste ende får en til af føle sig dobbelt doven.

Sådan en dag, havde jeg i dag, ikke noget enkeltstående tilfælde men alligevel. Tankerne gik også på, at måske skulle jeg bare løbe en kort tur, så var det hurtigt overstået. Men så er det bare lige det problem, at jeg løb i går. Fokus i øjeblikket er jo dels at klare mig godt til den igangværende kvalifikation til ”German Throwdown” hvor det skal laves nye workouts de næste 3 uger, samt ”The open” som nu ligger allerede om halvanden måned. Ikke fordi jeg skulle lave wod i dag, men fordi det er vigtigt hele tiden at holde gryden i gang.

Det at kunne præstere i wod, handler også om det daglige lange seje træk. Det med at kunne klemme et par ekstra sekunder eller reps, ud af en lang workout, handler om kamperfaring. Erfaring i at disponere sine kræfter rigtigt, samt erfaring med at tolke de signaler kroppen sender. Sidste fredag lavede jeg første test i GTD, hvilket bestod af en workout, med to scores. Kickoff var 1000 m Row for time. Fuldt smadder kunne jeg nok ramme tiden 3.15 eller 3.20 hvilket ville være cool. Her kommer erfaringen så ind fra den daglige træning. I onsdags lavede jeg nemlig wod der hed: 100 D.U., 800 m Run, 60 cals Row. Her huskede jeg at 60 cals row svarede til ca. 800 m. måske lidt mere, men i det nabolag. De 800 m klarede jeg på 3.05 selvom jeg både havde lavet double unders (100 unbroken fu*k yes) og løb. Dog var det jo psykisk fedt at row lå til sidst og jeg efterfølgende bare kunne falde om og restituere.

I GTD wod var det dog lidt anderledes. Her skulle jeg fortsætte udfordringen efter 1000 m Row (hvor tiden var første score 3.44) med en energisuger at kaliber. Tre runder med 60 DB snatch (22.5 kg) samt 30 Burpee Boxjump overs, så 40 DBS og 20 BBJO afsluttet af 20 DBS og 10 BBJO. Score for wod to var tiden incl. Row. Fy for en skefuld og lidelsesfest uden sidestykke. Det positive ved wod 1b var at jeg havde mit puls-ur monteret. Her kunne jeg se at efter de første 20 DBS var min puls over 170 bpm, hvilket så også var den laveste pulse de knap 15 resterende minutter bød mig. Når pulsen er så højt, blev jeg proaktivt nød til at holde pauser, selvom det ikke føltes nødvendigt. Det skyldes at jeg gang på gang tidliger i wods skruede for højt op for tempoet, idet hjernen bare ville ud over stepperne. Dette resulterede i flere end en gang tunnelsyn og ufrivilligt mundvand i store mængder.

Man skal være villig til at arbejde i den røde zone hvor det ikke er rart. Når pulsen er over 170 er der ikke meget hyggetræning over det. Kroppen skriger om nåde og ilt, mens hjernen kun fokusere på næste rep. Det er her det er vigtigt med nogle kilometer i benene, samt kunne overskue de mange gentagelser der skal udføres. Der laves en slagplan inde i hovedet som hele tiden er til forhandling. Specielt BBJO var svære at finde rytme i. Det driller også hovedet lidt, at man hver eneste gentagelse skal ned at ligge fladt på gulvet. Det er jo typisk den afsluttende stilling man indtager efter afslutningen på en wod, for at lade hjerne høste frugten i form af endorfiner og dopamin. Men i BBJO er det bare for hurtigst muligt at lette igen for at passere kassen på 60 cm. En wod der ville var 10 gange så slem, hvis man ikke havde fokus på, at gøre det hele hurtigst muligt.

Man skal ikke tænke for meget når man er i gang. Det er action også for at gøre sidst bedste. Gør man ikke det i en konkurrence-wod, så skal man jo tage den igen, indtil man har ydet sit ypperste. Jeg gav alt hvad jeg havde, med god hjælp fra mit puls-ur, der hele tiden mindede mig om at jeg balancerede på kanten. Leaderboardet for GTD er ikke retvisende endnu, idet kun en god håndfuld har lagt deres score op. Men det ser ud til at de der har været hurtige på Row-delen, er blevet straffet på DBS og BBJO-delen. Kun en enkelt har været sej på begge dele.

Denne GTD Qualifier løber de næste to uger, hvilket er en god test op til den store test, nemlig The Open i oktober. Her gælder det om at have så mange forskellige workoutkombinationer under bæltet, så man har noget at trække på. Der plejer dog til open altid at være nye CF udfordringer, der er sat sammen således, man lige netop kan ramme samtlige energi-systemer i kroppen, så man nærmest får en ud af kroppen oplevelse hver gang.

Kan du lide artiklen?