CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Enten vinder man (kvalificere sig)

eller også lære man noget af konkurrence. Når jeg ser mig tilbage over skulderen og skal forsøge, at fordøje workouts i årets German Throwdown Qualifier, er det med elevbriller. Jeg var langt fra at vinde noget som helst, selvom jeg følte mig godt rustet til udfordringerne. I mit forrige indlæg skrev jeg om den første workout, der talte som to. De to sidste workouts var meget forskellige og alligevel ikke, idet det ikke var udfordrende rent teknisk, idet øvelserne ikke krævede andet en basisteknik, styrke og udholdenhed. Faktisk lå den ene wod  ”Front squat DT” nogenlunde til mig. WOD bød på fem runder med 12 DL, 9 Front Squat og 6 Shoulder to OH, med tung vægt, 70 kg i alt vejede vægtstangen. Fokus for mig under wod var at køre FS unbroken, idet man hurtigt kan smide tid, såfremt man skal have et ikke selvvalgt break. 70 kg på stangen er kun lige 12 kg under min kropsvægt, så den blev hurtigt meget tung.  Det sjove her er, at masters-aldersklassen skulle køre samme vægt som Elite-klassen.

Fair nok, hvis det ikke var fordi at klassen lige under elite, skulle køre med 60 kg. Det må være et signal om, at vi gamle er nogle stærke bæster..eller?. DL og STOH er bare transport, det er en Front Squat workout. Den tunge vægt på forsiden skulderne, gør det svært at holde normalt greb om vægtstangen i FS. Derfor kørte jeg krydsgreb som man kender det fra fitnesscenteret. Man placere stangen i rack-position på forsiden af skulderne som reglerne foreskriver, men holder ved stangen helt inde ved halsen, med begge hænder over kryds. Det gør man kan slappe mere af i armene. Det negative ved positionen er, at man ikke umiddelbart kan presse vægtstangen over hovedet efterfølgende.

Det er nærmest umuligt, at få hænderne tilbage under stangen, på ydersiden af skulderne. Det virker som om armene mister sin elastiske evne og man bliver nød til at droppe stangen på jorden. Pausen er godt nok tiltrængt efter 9 FS, og det efterfølgende clean er ikke problemet. Men alle stop tager tid. Men man skal have breaks undervejs, ellers eksplodere underarmene eller man mister grebet, så kan ikke holde fast om stangen. Under FS var jeg ekstremt presset på de sidste par reps i hver runde, derfor kom hvert break som en befrielse. Pulsen stak lynhurtigt af og tanken om fem runder gjorde at jeg ikke turde satse hele butikken. Ens core er også på overarbejde, for at forhindre at man ikke falder forover. Fornuftig WOD-tid på 10.28, men et par minutter for langsom til, at være med i toppen af leaderboardet. Bedste tid på denne wod var 7.07 og 9.32 havde givet en top 10 placering.

Den sidste wod, der hed wod 3. Det var faktisk nummer fire, idet den første wod talte to scores. En klassiker der hedder "Cindy". Det er en AMRAP 20 af 5 pull-ups, 10 push-ups og 15 Air squats, dog med et lille twist. Pull-ups skule laves strict, så ingen hjælp at hente til butterfly-specialisterne. Igen samme vilkår som Eliten, hvilket jeg synes var en god udfordring. Alle pull-ups kørte jeg som hurtige singels, for at undgå for meget mælkesyre i armene, når man nu også skulle tage push-ups. Det fungerede fint og de første 10 min. Lavede jeg en runde pr. minut. Efter 10. min faldt tempoet lidt og jeg endte med 18 hele runder. Det var selvfølgeligt push-ups der blev udfordringen, da armene ikke kunne nå, at komme af med mælkesyren i musklerne. Samlede reps for mig var 541 hvilket rakte til en 24. plads i workouten. Vinderen af denne wod fik hele 802 reps, hvilket er over 26 runder. En top 10 placering ville kræve over 21 runder. Det ville i så fald kræve, at jeg fra start lavede mere end en runde i minuttet.

Samlet endte min placering midt i 20erne på leaderboardet og altså godt udenfor at kvalificere mig til finalen. Top 10 gik videre til finalen i Mainz i Tyskland. Jeg kan sige at jeg gjorde det bedst, men den form jeg var i. Alle dage har jeg været bedst i WODs hvor man bliver teknisk udfordret. Vægtløftning hvor man skal være teknisk dygtig for at kunne løfte (snatch, overhead squat), eller gymnastiske øvelser på højt niveau (handstand push-ups, Ring musle-ups eller handstand walk) eller andre wods hvor det ikke kun er krops-motoren der er afgørende. Men sådan ligger tendenserne ikke mere indenfor CF. Nu skal det være mere tilgægneligt for udøverne der er i supergod form, men ikke har brugt tid på at lære de svære øvelser. Fint nok, hvis det er motoren de vil teste, er det bare der fokus fremover skal ligge. Det er jo også den helst store udfordring, at CF spænder så ufatteligt bredt og hvis de ikke gør de test de har brede nok, er det ikke nok at kunne det hele. Nu er det ikke så vigtigt at kunne gå på hænder eller lave butterfly chest-to-bar pull-ups. Ærgeligt når det er noget af det man synes der er fedt, men sporten er stadigvæk meget ung og derfor endnu ikke færdigudviklet.

Kan du lide artiklen?