CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Alle skal finde deres egen rejse, også når det gælder træning.

Livets snoede veje føre ofte mod destinationer, vi endnu ikke kender eller kan forestille os på forhånd. Vi har måske fundet nogle veje, der peger henimod nogle mål eller drømme, der måske ikke er helt faste. Hverdagene er de timer der fylder mest, selvom det er weekender og ferier vi husker. Sådan er det også med den daglige træning, der set i bakspejlet bare ligner noget der flyder med kølvandet, uden at gøre sig bemærket. Det er dog de daglige trænings-sessioner i ugen, der udgør den vigtigste af træningsvejen.

Jeg vil gerne have at mit daglige træningspas skal være en af højdepunkterne i døgnet. Mit arbejde er det vigtigste og der skal jeg yde mest. Grundlaget for at jeg kan træne fuld gas, kan dog sagtens gå hånd i hånd med arbejdsdagen. Men for at jeg kan præstere efter 8 timer på jobbet, er det vigtigt at jeg spiser den rigtige mad. Engang vægtede jeg ikke dette måltid nok, hvilket resulterede i manglende energi, når jeg virkelig havde brug for den. Min bedste løsning er at lave så god og meget aftensmad, at der er nok til madpakken dagen efter. Specielt grøntsager er vigtige for energien. Det der virker rigtigt godt for mig er rodfrugter, så som gulerødder, blomkål, broccoli og masser af sweet potato. Bare jeg får disse grøntsager, kan jeg godt fylde på med lidt almindelig mad som pasta og andre kulhydrater.

Når man har fået tilstrækkelig søvn og spist godt til frokost, føles kroppen bare bedre. Man er derfor er derfor mentalt ovenpå og klar til at give den gas i træningslokalet. Efter sådan et par dage i starten af ugen, er det som om nye ”træningsveje” begynder at komme til syne. Det handler ikke om at drømme, men mere at arbejde sig vej gennem junglen. Der er masser af stier og spor at følge, men des mere man følger en bestemt retning, des rigtigere føles det. Træningsmæssigt skal man altid starte på sikkert grund, med øvelser man kender og er klar til.

I går lavede jeg et hårdt vægtløftningspas, der stillede store krav til teknik og styrke. Al vægtløftning starter med grundig opvarmning, efterfulgt af øvelsesspecifik opvarmning, gerne med en tom vægtstang. Dagens mål var et complex, bestående af Power snatch fra hang + 2 power snatch fra gulv + 3 overhead squats. Hele serien skulle laves touch and go, uden at slippe stangen eller hvile på gulvet. Jeg føler mig sikker i vægtløftning og synes ofte det er en fornøjelse. Selvom jeg har lavet vægtløftning flere gange ugentligt i en del år efterhånden, er dagens oplevelse altid nye. Der er bare dage hvor vægten føles lettere end andre. Jeg startede tungt ud og sluttede nok lidt for tungt.

Men når der er noget man er god til, skal man bare presse citronen. Det sjove er nemlig når man skal over nogle små bump på vejen, for at nå den ønskede performance. Mine udfordringer bestod i at aktivere hoften på det rette tidspunkt, samt huske at gå lidt ned i knæ, for ikke at skulle gribe stangen for højt. Man kan nemlig godt spare nogle kræfter, såfremt man griber løftet lavt, dog over squat højde.

Iført vægtløfterbælte, kan jeg holde opspænd lidt længere. Der er dog en hage ved det, hvilket består i snatch med bælte er anderledes end mit normale snatch. Normalt trække jeg stangen så tæt på kroppen at den hiver t-shirten op på maven, hvilket man ikke kan med bælte. Til gengæld har jeg mere fokus på at ramme det øverste af lårene, således den får lidt naturlig afstand udad. Dette bliver således kampen om den gode teknik, der også er med til at bane vejen for det tunge complex, der endte på 72 kg. Kan jeg lave 3 snatch og 3 overhead squat med 72 kg, tegner det godt for et øget 1 rep max power snatch. Altså er vejen banet til et spænde træningsmål. I april i år løftede jeg 82 kg i power snatch, så mon ikke den snart bliver udfordret.

Prisen for at tykke så hårdt på speederen, kom dog prompte i workouten. Her var det 5 runder af 12 DL, 9 Overhead squat og 6 Hang Power snatch med 52 kg. Når man når et godt teknisk niveau skaber der også muligheden for at kunne overbelaste systemet. Citatet ”find what you love, and let it kill you” passed vist meget godt her. Jeg tænkte kun på at køre hvert set unbroken og så holde pausen i skiftene. Så 11 DL, smide stangen og så sidste DL med bredt fat, efter et sekunds pause ved hoften, tækkes stangen over hovedet, således OHS kunne begynde. Igen er hjernen klar, men pulsen når ikke at falde mellem løftene. Det er bare som om at hjerne og lunger ikke snakker sammen, eller også er hjertet på overarbejde, at den glemmer at signalere at pauserne skal være lidt længere. Pludseligt er det fuld alarm og jeg måtte ned i knæ, for at finde lidt ekstra ilt ved gulvhøjde. Jeg havde også glemt at tage bæltet af, hvilket gjorde at vejrtrækningen ikke var optimal, samt blodtilførslen til benene ikke var tilstrækkelig.

Et rigtigt shit-show, der resulterede i flere ufrivillige pauser. Jeg burde kunne ha kørt denne wod på under 9 min, men jeg endte næsten på 12 min. Gode lærepenge, der dog gjorde jeg fik nærstuderet gulvet en ekstra gang efter wod, hvor der skulle betales lidt iltgæld og jeg bedst kunne sammenlignes med en guldfisk, der var hoppet ud af sit bassin. Men fint nok, fandt en ny måde at presse mig selv helt til kanten af mine fysiske kapacitet, hvilket altid er udviklende.

Kan du lide artiklen?