CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Ligger på gulvet og nyder den hurtige afkøling af kroppen der er ved at brænde op.

Udefra må det ha set ud som om noget ramte mig, efter den sidste rep med vægtstangen. Det er en af de afgørende træningspas, der skal vise hvor meget jeg har af kapacitet i brændstoftanken, til det kommende open. Der er mindre end to uger til, så det er nu træningen skal have fuld power. Skal jeg præstere mit maksimale, bliver jeg nød til, at presse citronen så hårdt, at mine svagheder bliver tydelige. Den helt særlige udfordring ved, at open allerede er aktuel, er at jeg ikke har en hel vintertrænings cyklus at trække på. Sommer en har været god, men træningen har ikke helt haft sammen intensitet, som i vinterhalvåret. Sommerperioden er præget af det gode vejr, samt optimale løbeforhold. Tilbage til gulvet hvor jeg begynder, at få kontrol over lungerne og tankerne begynder, at handle om min performance.

Wod var en lækker dobbeltkombination med kendte øvelser fra open. Første del var 3 runder af 30 Cal row + 15 chest to bar pull-ups, direkte efterfulgt af 3 runder 20 dumbell snatches + 15 Thusters. Mit fokus var her, at holde mit row-pace over 1100 cal/hr hvilket lykkedes de første to runder og faldt så lidt i den sidste. Med hensyn til chest to bar, så var det her mit fokuspunkt var. Målet var et stort første sæt, dog uden at brænde ud i skulderne. Jeg laver dem som butterfly, hvilket kræver overskud i timing, ellers brænder man lynhurtigt tør for energi. Problemet er typisk, at man ikke får trukket vejret på det rigtige tidspunkt. Får man kun den halve mængde luft ind, så er man allerede på vej ned i kulkælderen. Når man så endelig hopper ned og trækker vejret dybt, mærker man iltgælden blive indkrævet. Følelsen af energi der forlader kroppen, mærkes som et slag i maven  man ikke ser. Denne gang var dispositionen helt rigtig, og jeg kørte alle runder med  5 rep i første sæt, efterfulgt af mindre sæt. Sluttiden på denne første del var 7.26 min. Hvilket så udmærket ud sammenlignet med andre scores på samme wod. Meen glæden var kort, idet der ikke var tid til at slappe af. Anden del startede så snart jeg hoppede ned efter sidste chest to bar.

20 Dumbell snatch hvor håndvægtens skal skifte hånd efter hvert rep. Tidligere har jeg haft et godt flow i denne øvelse, men ikke lige i dag. For et par uger siden lavede jeg over 100 DB snatch i en wod, men den erfaring var væk som dug for solen. Timingen var bare ikke til stede og spcielt håndskiftet mellem reps drillede. Blev nød til at bare, at køre de tyve reps i to sæt, hvilket ikke burde være nødvendigt. Men udfordringen blev tydeligere da jeg tog fat i stangen for at lave thrusters. Jeg havde allerede lavet aftale med mig selv om, at køre dem 3x5 hvilket også gik fint. Dog brugte jeg alt for lang tid hver gang jeg smed stangen. Det var som om underarmene var fyldt med cement og derfor ikke ville samarbejde. Jeg prøvede at fokusere på timingen til pres over hovedet, som jeg havde øvet i sidste uge. Det gik også fint, men problemet var jo også pauserne imellem. Træthed gør selv den bedste gameplan til skamme. Hvad der burde ha været en tid på max 8-10 min. Blev til 14 minutter. Fedt at jeg lykkedes med første del af wod, men også nødvendigt, at finde ud af hvad der virker og hvad ikke gør.

Men sådan en enkelt wod skulle dog ikke få mig ned med nakken. Efter 15 min. Havde jeg fået pulsen ned igen, samt påfyldt vand på køleren. Næste wod var skrevet som en kapacitetsforøger og bestod af assaultbike, deadlift og toes to bar. Assaultbike er altid en killer, men de efterfølgende deadlift 102 kg var denne gang fokuspunktet.  Hver runde jeg kørte de 20 cal på 1.37 min, efterfulgt af DL, hvor jeg igen kørte 5 reps unbroken første sæt, dernæst nogle singles til pulsen faldt, igen efterfulgt af sæt på 2 ere. Her var også lidt udfordringer med kapacitet, idet jeg ikke har trænet dette så meget. Toes to bar 15 rep er i mit wheelhouse og disse blev også kørt unbroken alle runder. Efter hver runde var der 2 min. Rest. Bedste runde var runde 2 på 3.11 min og dårligste var sidste runde på 3.31 min. Fint nok, når man tænker på, at jeg tidligere havde ligget på gulvet og tilbagebetalt massiv iltgæld i fosterstilling.

Når jeg tænker fremadrettet, bliver gameplan vigtigere end end nogensinde. Jeg har arbejdet meget med pulsmåler og forskellige kombinationer af øvelser og sæt. På et tidspunkt er man på dybt vand og må tage en chance, såfremt man vil lave en toppræstation. Lidt ligesom i de store cykelløb hvor hjælperytterne hjælper stjernen til foden af bjerget, men ikke kan tage den endelige kamp for kaptajnen. Omsat til crossfit sprog betyder det at min gameplan skal indeholde et punkt hvor jeg bliver nød til at gå off-script og bare mærke efter med kroppen. Kalkulerede chancer er det hele værd, men disse bliver kun kalkuleret såfremt man har lavet regnestykkerne forinden. Men hvorfor overhovedet presse så meget på, så man ender i knæ. Det er svært at besvare, men den følelse man har når man er udenfor komfortzonen er vanedannede. Det er ikke rart at være der i situationen, men fornemmelsen efterfølgende topper selv den største is eller bedste bøf.

Kan du lide artiklen?