CrossFit blog - opdateres hver torsdag

CF-Open anden runde skudt i gang i efterårsferien.

Man skulle umiddelbart tænke, at dette måtte være særdeles fordelagtigt. Set i forhold til hvile og optimale forberedelses muligheder, er det da også sandsynligt. Dog er det også sådan i ferier, at ens døgnrytme ofte bliver lidt vendt om. Man går lige lidt senere i seng og man spiser måske lige et ekstra måltid, idet man er længere oppe. Så fredag morgen da jeg stod op, følte jeg mig ikke specielt strømlinet eller udhvilet. Man er næsten det modsatte af almindelige hverdage, hvor man står tidligt op og derfor også tidligere i seng. Så lidt oppustet og lidt sent ud af sengen, fandt cyklen dog alligevel ned til boxen. Gameplan havde underbevidsthedens selv stået for, idet jeg vågnede om midt om natten, så workouten på mobilen og faldt hurtigt i søvn igen.

Jeg vidste at jeg skulle være så varm, at sveden nærmest løbe af mig. Dette var en tyve minutters AMRAP (altså så mange runder som muligt indenfor 20 min.) Af 4 DB Thrusters, 6 Toes to bar samt 24 Double unders. Øvelser jeg alle mestre, men alligevel har stor respekt for. Dumbells vejede 22.5 kg stykket og har været med flere år i open, dog første gang som øvelsen thrusters. Der har faktisk ikke været to DB med i samme øvelse i open. Det er ikke fordi jeg ikke har trænet thrusters med DB før, det er bare altid stramt, at skulle have forholdsvis tung vægt i hver hånd. Stabiliseringen er det hårdeste idet man veksler mellem at have dem støttende på skulderne i front squat-delen, for efterfølgende at lave et push-press til strakt over hovedet. Man fejler ikke på 4 DB thrusters på mit niveau, men flere gange ville man have taget en pause efter tre, men det gør man jo ikke pga. tidspresset. Den ekstra rep suger så lige lidt ekstra energi ud af reserverne hver runde. Tømmes disse reserver helt, kan man have svært ved at køre dem unbroken.

Anden øvelse i denne triplet var toes to bar. En øvelse der er dejlig teknisk og kræver gode gymnastiske evner. Dog var 6 reps lige i underkanten til, at øvelsen kunne presse ens core nok til at være afgørende. Kan man lave 2 sammenhængende T2B kan man lave 6 unbroken. Alligevel gik jeg til den med nok lidt for meget respekt, idet maven godt kan blive ramt. Går man kold i T2B er det ligesom at dele DB thrusters over…det koster mindst 10 sekunder ekstra. Double unders med sjippetovet er altid et kapitel for sig. Sidst jeg så lignende setup i en open wod var i 2017, i workout fem, bestående af : ti runder på tid af 9 Thrusters med 43 kg på stangen, samt efterfølgende 35 Double unders. Her kan jeg huske, at jeg lavede den wod om 3 gange, idet jeg havde store problemer med at hoppe over den 2 mm tykke stålwire. Dog var tredje gang lykkens gang og endte med at vinde 1. pladsen på leaderboardet i DK (40-44) med tiden 11.02, kun 5 sekunder foran næstbedste.

Dette første forsøg på workouten lykkedes det mig dog at hoppe over 24 gange hver eneste runde, i alle de knap 16 runder jeg nåede. Første runde tog 53 sekunder og sidste hele runde tog 60 sekunder. Efterfølgende var jeg tilfreds med præstationen, men synes også jeg havde været presset undervejs. Var det min toppræstation, næppe men godkendt.

Traditionen tro, skulle den lige have et forsøg mere efter en velfortjent hviledag lørdag. Denne recovery-lørdag blev brugt på 5 km løb i roligt tempo, samt efterfølgende cooldown på motionscyklen i boxen. Klargøringen til andet forsøg var nu lidt mere teknisk målrettet og det var ikke nok bare at svede. Faktisk kørte jeg skiftevis hen hel runde wod og 1 min på motionscyklen, samt lang skiftepause imellem. Dette gjorde at jeg var skarp på øvelserne og de mange stationsskift.

3, 2, 1 GO og jeg var i gang igen. Denne gang var der ikke noget med at tage ekstra pauser for at få luft nok ned i lungerne. Min gameplan var bare at gå i gang med det samme, hver gang jeg skiftede station. Eneste sted jeg fuckede lidt op var i Double Unders, hvor jeg slog i fødderne to gange sammenlagt. Det var jeg dog forberedt på når man nu presser citronen, men det kostede ikke mere end 2 sekunder ekstra. Der blev trykket til og jeg var presset til sidst. Men på den gode måde, hvor udmattelsen føltes som ekstra brændstof. Sådan føles det når man er foran på reps i forhold til første forsøg. Glæden ved at slå sin egen score betragteligt, er euforisk.

Min score blev 619 reps der svar til midten af runde 19. Første runde lavede jeg på 46 sekunder og sidste runde på 62 sekunder. Det rakte til en 11. plads på leaderboardet og en samlet 10. plads overall. Det er som det er og vigtigst af alt var, at jeg slog min egen score. Det lykkedes jo ikke i sidste uge, hvilket ikke var tilfredsstillende.

Wod 2 overall-vinderen på herresiden for mænd under 35 år var Dansk-islændingen Frederik Aegidius. Han nåede hele 30 runder (1030 reps) hvor han holdt samme tempo hele vejen. Første runde klarede han på 34 sekunder og sidste hele runde på 35 sekunder. Vinderen i min aldersklasse var en amerikaner med 921 reps svarende til lige over 27 runder. I Danmark var højeste score i 40-44 klassen var Søren med 724 reps hvilket svarer til midten af runde 22.

En sjov baggrundshistorie for denne wokout gav wod-troldmanden Dave Castro på Instagram. "den var lige som slem som jeg regnede med at den ville være" fik han forpustet formuleret til kameraet. Endvidere fortalte han, at Workouten er inspireret af benchmark workouten Cindy der består af 5 pull-ups, push-ups og 15 air squats. Top scores for denne wod forklarede han, lå også med scores/runder i toppen af 20'erne, ligesom de bedste i 20.2 var. Han sagde, at han ikke vill programmere den oprindelige Cindy til Open, idet det ville være for svært for dommerne at bedømme den. Sjovt nok har jeg lige selv kørt Cindy til German Throwdown qualifier, hvor man dog skulle lave strict pull-ups. Her fik jeg 541 reps hvilket passer nogenlunde sammen med den score jeg fik i 20.2 (første forsøg var på 518 reps). Tilbage til Castro igen hvor han lige sluttede sit post med: "Next week is gonna' suck". Ingen ved hvad der foregår i hans hjerne, så det kan være alt fra en repeat-wod fra tidligere open, til en helt ny workout fyldt med spændende overraskelser.

Kan du lide artiklen?