CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Endnu en konkurrenceuge i bakspejlet.

Topmotiveret efter den foregående uges glæde over, at have lavet wod-redo, med et positivt resultat til følge. Følelsen blev dog afløst af en ny form for spænding. Da wod blev meldt ud, var det med lige dele respekt og lige dele glæde. Det var nemlig en gentagelse af 18.4 hvor jeg fik så god en score, at jeg endte med at ”vinde” den på leaderboardet. Men 2018 er halvandet år siden og meget vand er løbet under broen. Jeg vidste godt at jeg måske ikke er lige så stærk som dengang, men til gengæld synes jeg at jeg har forøget min udholdenhed i nogle øvelser F.eks. handstand push-ups, hvilket også spillede en stor rolle.

Workouten lød på Diane 21-15-9 reps af Dødløft på 102 kg med 21-15-9 HSPU imellem, efterfulgt af 21-15-9 Dødløft på 143 kg og ca. 15 m Handstand walk mellem runder af DL indenfor timecap på 9 min. Jeg må indrømme at jeg ikke har lavet denne wod siden, idet standarden for HSPU er umulig selv at bedømme. Normalt når man laver HSPU til træning skal hænderne være indenfor et bestemt område på 90 cm i bredden og efterfølgende skal albue- og skulderled være låst, ud for at give en rep. Men nu skal hælene være over en linje der er bestemt af ens underarm tillagt ens fulde højde. For at man kan få ens hæle over linjen og dermed få et rep godkendt, er det nødvendigt også at strække helt ud i skulderleddet. Dette ville give god mening såfremt det var en konkurrence der skulle bedømmes på æstetiske udførsel, men ikke her.

Heldigvis er jeg god til de gymnastiske øvelser og kan også godt præstere under disse standarder, dog kræver det masser af ekstra energi. Denne energi jeg brugte på disse anstrengelser, skulle jeg komme til at mangle senere i workouten. Jeg lavede Diane på 4.30 min hvilket var flot set i forhold til så mange andre atleter jeg sammenligner mig med, men ikke så godt som i 2018. her klarede jeg samme Diane på 4.01 min. Det skal så siges at kipping HSPU som bruges her, ikke var standard sidste år. Her skulle man lave strict HSPU, hvilket så derfor har fyldt mest i træningen, idet mange anså det for at være den nye standard.

Tunge vægte kommer ikke i Open i år, havde mange sagt til sig selv, incl. Mig. Det kom bare ikke til at holde stik. Dødløft er en basisøvelse jeg ikke har trænet ret meget, idet den ofte kræver flere dages restitution efterfølgende. Derfor trænede jeg ofte kun med lettere vægte i 100-120 kg på stangen. Men det skulle vise sig at være en fejldisposition fra min side.

I 2018 var jeg 3.27 min om at løfte de 21 gentagelser med 143 kg, hvor jeg stadigvæk kan huske hvor modbydelig tung den var. Jeg havde nu 4.30 min til at gentage succesen fra dengang og stadigvæk have tid til at vise, at jeg kunne gå på hænder. Stangen var tung allerede fra starten og jeg kunne ikke engang sætte reps sammen og måtte droppe den efter hvert løft. Dette gør at alle løft skal trækkes fra start hver gang, hvorimod hvis man kan lave ”touch and go” får lidt energi foræret. Det kunne jeg i 2018, men altså ikke i år. Jeg lavede 17x1 rep med meget dybe vejrtræninger imellem og med meget møje og besvær. Når det er svært at løfte en vægtstang, bliver teknikken ofte ramt og løftene føles endnu tungere fordi kroppen ikke har det korrekte opspænd. Musklerne i arme og vinger må give fortabt og det er nu op til senerne i armene/skuldre at bære vægten. Der er altså ikke ret meget hjælp fra musklerne at hente.

Jeg havde overvejet at give den et ekstra forsøg, men min krop sagde nej. På trods hvile på varmepude, inferød massage mv. Rygmusklerne langs rygsøjlen var stadigvæk ikke restitueret mandag aften, hvilket afgjorde den sag. Som en af de helt store Crossfit atleter Dan Bailey udtalte, efter at have overvejet et nummer to forsøg ”You only got one back” og hans rygmuskler, selvom de er meget stærke, kunne heller ikke nå at restituere til at kunne forbedre sin score. I 2018 forsøgte jeg at gøre et andet forsøg, på trods af mit gode første forsøg. Dette resulterede dog i at jeg efter bare en håndfuld løft med 143 kg opgav, idet ryggens kapacitet ikke slog til.

I år endte min score derfor på 107 reps, hvilket jo er skuffende i forhold til 125 reps i 2018. Resultatmæssigt på leaderboardet i min klasse var scoren dog acceptabel. Min score gave en placering som 7 i 20.3 og en overall placering på en delt 6. plads. Vinderen af 20.3 i (40-44) i Danmark fik 131 reps og på verdensplan var der en god håndfuld atleter der gennemførte wod indenfor timecap. Blandt eliten lå tiden helt nede på 5.48 min. Spændende hvad Open bringer i fjerde runde, der ligger lige om hjørnet.

Kan du lide artiklen?