CrossFit blog - opdateres hver torsdag

Ugen starter stramt mandag.

Jeg bliver nød til at holde en hviledag ovenpå weekendens strabadser og efterveer fra tunge cleans i 20.4. De velkendte DOMS har ramt mine ben og jeg har det lidt stramt, når jeg skal gå ned ad trapper. Det gør mig dog ikke noget, når man har præsteret sit bedste og tilfreds med resultatet. Man kan tale om bitter-sweet muskelømhed. Tirsdag er jeg faktisk rimelig ovenpå, men beslutter mig for, at træningen skal være let og træner derfor mest gymnastic skills, samt afsluttende cardio på C2-cyklen. Med sidste wod i horisonten, er det specielt chest to bar og bar muscle-ups jeg vægter at bruge tid på.

Onsdag vågner jeg med ondt i halsen, snottet og hoste. Det er de klassiske symptomer på influenza og selvfølgelig skal de lige ramme nu. Efter at have undgået, at blive ramt den sidste måneds tid, skal kroppen lige have en ekstra udfordring at overvinde. Det koster tre dage uden træning, samt det, at skulle trækkes med en lind strøm af varme drikke, halstørklæde og snotpapir overalt. Men pga. arbejde og uddannelse havde jeg ikke mulighed for, at lægge mig rigtig syg, så det var bare om at kæmpe videre.

Natten til fredag vågnede jeg selvfølgelig om natten, men var så træt af, at skulle være syg, havde jeg ikke lyst til at se hvad workouten bestod af. Men da jeg stod op, kunne jeg ikke lade være. Det lignede en fed workout der kunne tilpasses sin egen gameplan. 40 Ring muscle-ups, 80 Calorier på Romaskinen, samt 120 wallball-shots. Timecap 20 minutter. En workout der var så teknisk, at selvom jeg ikke er fan af wallballs (der er skal skydes højt) og row. Men Ring MU. Er en udfordring for alle og jeg har en god teknik, så jeg er i stand til at lave mere end en af gangen. Det fede var, at man selv måtte tilrettelægge hvilken rækkefølge, man udførte øvelser og reps i.

Lørdag ville jeg træne og fik også løbet en god tur på 8 km. Det var dejligt at mærke pulsen stige og musklerne arbejde. Efter løbeturen og en kort pause tog jeg ned i boxen for at lægge en gameplan for workouten. Det specielle var dog, at man skulle lave 80 cals og 120 wb-shots indenfor timecap, ellers var antallet af MU lige meget. Så på baggrund af hyppige hosteanfald og lunger der ikke kunne optage ilt optimalt, blev min gameplan lagt ud fra det. Jeg ville lave et stort sæt muscle-up i starten og derefter køre runder af 12 wb-shots og 10 cal row. Når de var sikre, ville jeg lave MU resten af tiden. Ikke den bedste gameplan, men konservativ nok til, at jeg kunne klare at gå kold et par gange og alligevel sikre en acceptabel score.

Søndag vågnede jeg op for første dag uden hverken hovedpine eller ondt i halsen, hvilket var et godt tegn. Jeg havde aftalt med min dommer at jeg skulle lave wod kl.12. Tiden om morgenen blev brugt på, at få fyldt noget væske på kroppen, samt få strukket armene grundigt ud. Ved 11 tiden cyklede jeg ned i boxen. Ved ankomsten hoppede jeg på C2-biken og cyklede videre i 5 minutter som basisopvarmning. Herefter vekslede jeg mellem udstrækning på måtte, i ribben samt trak i elastikker på crossover symetry. Jeg lavede også nogle wb-shots og sad på romakskinen. Fin og langsom opvarmning til at skulle præster i 20 min. Fem minutter inden wod hoppede jeg op i ringene og lavede 4 RMU, hvilket føltes godt.

Dommeren talte ned ”3, 2, 1 go” Jeg hoppede op og greb fat i ringene hvor jeg svingede mig op til 4 unbroken muscle ups, der denne gang talte. Da jeg hoppede ned, var min alternative gameplan faktisk at lave nogle wb-shots for igen, at lave muscle-ups. Men efter 12 wb-shots gik hjernen i safe-mode og ledte kroppen over til romaskinen. Denne cyklus med wb og row fortsatte til der var gået 12 minutter og 7 sekunder, hvor sidste wb-shot ramte væggen. Efter en slurk vand og lidt kridt på hænderne hoppede jeg igen op i ringene og lavede 2 muscle-ups. Det var så de sidste sammenhængende muscle-ups jeg lavede i denne wod. Med andre ord, var der lang vej til målet på de 40. Efter 22 singles på de resterende 7 min. Var det hele overstået. Det lyder jo ikke af meget med 3 muscle-up i minuttet, men hver gang jeg hoppede ned fra ringende, havde jeg besvær med at få ilt nok rundt i kroppen. Men jeg var glad for at jeg kunne arbejde de 20 min. og trods alt poste en score der viste at jeg kunne lave RMU.

Mandag var jeg hverken mere eller mindre syg, men hjernen gad godt give workouten en skud mere. Men det var vist bare ego-delen der gerne ville bevise, at jeg godt kunne få en bedre score. Efter en lang dag på arbejde havde jeg haft god tid, at overveje om det var det værd. At give den et skud mere, med en anden strategi kunne måske få min score lidt længere op i tabellen på leaderboardet. Men da jeg kom hjem, lod jeg fornuften sejre og tog løbeskoene på i stedet for. Efter en kort tur på 4 km i roligt tempo, var jeg glad for at jeg havde valgt wod fra. Hele kroppen var tæt og jeg kunne næsten ikke få vejret, idet influenzaen ikke var helt borte.

Jeg ville ønske at jeg havde været frisk, men sådan skulle det ikke være denne gang. Det var dog godt at jeg ikke lå helt i toppen og derfor havde kostet mig en top 3 placering. Helbred vægter alligevel højere end egoet (denne gang) så jeg må bare æde stoltheden. De sidste fem uger set som helhed, synes jeg dog ikke har været min bedste præstation. De store udsving i mine resultater skyldes, at jeg ikke rigtigt ramte formkurven denne gang. Træningen siden sidste open for bare et halvt år siden, har ikke været tilstrækkelig må jeg bare konstatere. Det er svært at toppe to gange på et år, så jeg er glad for at der nu er et helt år til næste open. Tiden skal bruges til mere målrettet træning, der gerne skulle give nogle fede træningstimer.

Jeg endte på en samlet 6. plads på leaderboardet i Danmark. Min sidste placering rakte kun til en 12. plads, hvilket jeg må æde. Det kostede dog ikke nogen placeringer i det endelige regnskab. Der var en håndfuld deltagere der fuldførte wod indenfor timecap i min række, hvilket giver mig lystt til at lave wod om engang i nærmeste fremtid. Nu er det off-season og tid til at afprøve nye træningsstrategier.

 

 

Kan du lide artiklen?