CrossFit blog - opdateres hver uge

Efter at have set en mini-dokumentar

udsendelse på TV2 Play, blev jeg opmærksom på en thailandsk helt. Dokumentarserien handlede om to danske dykkere, der hjalp med, at redde 12 indespærrede fodbolddrenge og deres træner, dybt inde i et vandfyldt grottesystem. Under denne aktion døde en Thailandsk Navy Seal ved navn Saman. Dette navn havde jeg set på en liste over hero WODS.

I 2018 søgte 12 drenge mellem 11 og 16 år, samt deres fodboldtræner, ly for regnen i en grotte i Chaiang Mai distriktet, i det nordlige Thailand. Grotten blev oversvømmet, hvilket gjorde at drengene var fanget og blev nød til at søge dybere ind i den 10 kilometer lange grotte. Om aftenen søgte drengenes forældre efter dem, hvor de fandt drengenes cykler parkeret udenfor grotten og slog alarm.

Et hold bestående af verdens bedste dykkere, fra mange forskellige lande, samt det Thailandske frømandskorps (Thai Navy Seals). Efter små 10 dage fandt to britiske huledykkere, grotten hvor de 12 drenge, samt deres træner var fanget af vandet. De var i live og befandt sig ca. 4 km inde i grottesystemet. Flere steder var grotten så smal, at dykkere ikke kunne have deres luftflasker på ryggen, men måtte tage dem af og skubbe dem foran sig. Vandet var fyldt med mudder og der er intet naturligt lys i grotten, så al dykning foregik ved at føle sig frem. Der over 1.000 mennesker der bidrog til redningsaktionen, lige fra at indsamle udstyr til selve dykkerarbejdet, samt lave mad og sørge for indkvartering, af de mange hjælpere. Også to danskere bidrog til redningsarbejdet i grotten. Det var Ivan Karadzic og Claus Rasmussen, der er elitedykkere og til dagligt bor og arbejder i Thailand som dykkerinstruktører.

Det blev besluttet at Thai Navy Seals skulle stå for transporten af drengene ud af grotten, idet flere af dem ikke kunne svømme og derfor skulle de have undervisning, inden evakuerings-arbejdet kunne begynde. Nogle dage efter at drengene blev fundet omkom den tidligere thailandske Navy Seal Saman Kunan. Han blev 38 år og døde af iltmangel under en dykning, hvor han leverede forsyninger til drengene.

Saman havde skiftet fra Navy Seals til et arbejde som lufthavns officer. I hans fritid dyrkede han triathlon, deltog i adventure races samt dyrkede en masse andre krævende sportsgrene. Selvom han ikke længere var en del af militæret, besøgte han ofte han gamle enhed. En talsmand for Thai Navy Seals sagde i et interview, at Saman var en dygtig og talentfuld Navy Seal og Triathlet. I 2019 blev der opstillet en mindestatue af Saman foran indgangen til grotten.

Jeg skulle lave workout ”saman” om søndagen selvom vejrudsigten havde truet med regnvejr, hvilket jo ikke er så motiverende, når man skal løbe langt udendørs. Selve wod lød: 8 Rounds for time: 13 Deadlifts, 17 Wall Ball Shots, 400 m Run.

WOD blev offentliggjort og programmeret af CrossFit Chiang Mai, der ligger i området hvor redningsaktionen fandt sted. Tallene i wod betyder følgende: 8 runder der skal ses i sammenhæng med løb (8x400 m =3.200 m). Drengene og deres træner var flygtet 3.2 km ind i grottesystemet. 13 er for de 12 drenge og deres coach. 17 er det antal dage drengene var indespærret i grotten.

Forberedelse til workouten var begrænset, udover almindelig opvarmning af muskler og led. Dødløft med 84 kg er ikke tungt for mig, men det er mange reps, hvilket kan skabe små problemer. Alle løft med vægtstang kræver at man spænder ens core-muskler og holder vejret under hvert enkelt rep. Man kan godt løfte vægten uden at spænde op, men der er stor risiko for at ryggen og lænden brokker sig efterfølgende. Hver gang man skal holde vejret, kræver det lige lidt mere.

Det er det samme som hvis du sprinter, så holder du også vejret i starten for at kunne fokusere og præstere maximalt. Dog er bagsiden af medaljen, at pulsen stiger hurtigt og musklerne har brug for masser af ilt.

Strategien var ikke at køre unbroken på deadlifts og wall balls, men a dele begge øvelser. Repscheme 8/5 i DL og 10/7 i WB. Løbet lod jeg først starte når jeg kom udenfor boxen, hvilket betød at jeg gik udenfor hvilket tog ca. 5 sekunder og gik ind til vægtstangen efter løb. Alle disse småpauser gjorde WOD mere tålelig, samt sikrede at jeg havde overskud til, at fokusere på god teknik og afvikling af hvert rep. Til løbedelen brugte jeg mit Garmin GPS ur for, at sikre mig, at jeg rent faktisk løb 400 m hver runde. Godt nok har vi et kort i boxen med en 400 m løberute, men jeg ville bare være helt sikker på længden, idet en for kort rute ville give en helt anden sluttid og derfor måske være svær at gentage og måle sig på en anden gang. Det var også fedt at kunne måle hvor hurtigt jeg løb de 8x400 m, hvilket uret gav mulighed for.

Tre, to en go! Jeg greb fat i vægtstangen og begyndte første sæt med deadlifts. På trods af gameplan om 8+5 rep kørte jeg dem unbroken, men sagde også til mig selv, at det var ok, fordi det var runde 1. Wall Ball shorts kørte jeg 10+7 så her holdt jeg min plan. Ud af døren og rundt om boxen første gang. Dog kunne jeg se, at jeg blev nød at lave nogle ekstra brede sving på løberuten, og ikke løbe langs boxmuren. På denne måde fik jeg lidt længere rundt end selve bygningen og nåede op på de 400 m. Tiden på første runde, incl. Deadlifts og wallball shots blev knap 3½ minut.

Den helt store udfordring i denne WOD var for mig at holde koncentrationen. Det er en lang wod med mange reps, der ikke er krævende i sig selv. Men når de sættes sammen mange runder af gangen og kun få pauser, så kommer stiger pulsen langsomt og sveden begynder at sive. Når kroppen er varm og reps bare køre, kan man let komme til at zone lidt ud og dermed risikere at lave no-reps eller løfte forkert. Tiden var 16.49 efter 4 runder og jeg måtte smide min langærmede løbetrøje efter 5 runde, ellers kunne jeg ikke komme af med varmen. Dette har tidligere givet mig problemer, idet min krop overopheder og der bliver dannet for meget slim i svælget, hvilket gør det svært at trække vejret gennem næsen. Det er faktisk lidt skørt, men det sker kun i vinterhalvåret hvor man naturligt hele tiden har lidt snot der løber, når kroppens varme møder kulden. Om sommeren har jeg aldrig disse problemer. Selv ikke når jeg træner på ferieture til Spanien i 35 graders varme.

Jeg undgik at overophede, men måtte så løbe udenfor i våd t-shirt, hvilket var fint nok. Det regnede ikke og der var kun vind på halvdelen af ruten. Dog krævede det at jeg fastholdt det gode tempo, for ikke at udsætte kroppe for mere kulde end godt var. På trods af, at jeg følte at jeg løb stærkt, så siger uret noget andet. Hver runde løb jeg to gange rundt om boxen, dog med nogle små afstikkere. Min tid pr. km sagde 5.56 hvilket lyder meget langsomt i mine øre. Jeg havde fornemmelsen af at jeg løb noget stærkere. Men efterfølgende giver det god mening. Hver gang man skal rundt om et hjørne, sænkes farten lidt. De små tempoændringer kan godt give et falsk billede af det reelle tempo.

På en af runderne  var jeg lige ved at sætte pulsrekord. Jeg løb i min egen verden og havde ikke set den blå bil der svingede omkring hjørnet. Det gav et lyn gennem kroppen. Først stivnede jeg og efterfølgende sprang jeg ud til siden. Havde ikke overskud til at grine af det, men tæt på at jeg skulle skifte bukser.

For en lille måned siden løb jeg også nogle intervaller i forbindelse med en wod, hvor jeg sammenlagt løb 2.000 m i intevaller mellem 800 og 200 m. Her var tiden 3.49 pr. km. Men tænker jeg blev ramt på bagkæden, der blev udsat for wall ball shots og deadlifts og derfor slørerede min oplevelse af egen præstation. Men det gør det næsten bare endnu federe, at have korrekt data fra wod. Nu ved jeg at såfremt jeg skal forbedre min samlede tid på 35.51 min. Så er det løbet der skal arbejdes med.

 Hero wod ”Chuck Heavy”. Under en af mine søgninger på internettet efter CrossFit workouts faldt jeg over et billede af en nærmest hollywood lignende soldat. Iført kampvest, ærmeløs t-shirt, solbriller, cigar i mundvigen, solbriller samt tykt pandebånd og strithår. Tankerne gik i retning af Chuck Norris fra filmene ”missing in action eller ”Commando” med Arnold Swartchnegger. Chuck Heavy var et af Charles øgenavne,der bliv givet til ham fordi han aldrig drak Bud Light øl, som de andre seals, men foretrak Budweiser og drak dem heavy. Da jeg søgte nærmere, var der lavet flere memorial videoer samt stakkevis af hjemmesider der kunne berette om et fantastisk menneske og soldat.

 

Charles Keating bliver beskrevet som en ”happy-go-lucky” fyr der opnåede fantastiske resultater. Det indbefatter at han som 16-årig college-studerende deltog i en tre uger lang kano-rejse, gennem junglen i Costa Rica, hvor de padlede op til 60 km om dagen, og levede af ris, som en del af et tv-show der hed ”Outward Bound”. Han havde et naturligt løbetalent og deltog i mange Cross Country løb. Charles var skolens bedste løber, mens han gik på Indiana University. "Siden har var 8 år gammel ville han være Navy Seal og havde Navy Seals-plakater hængende på væggen i børneværelset", kan man høre hans mor fortælle, i et interview med tv-stationen abc.

Charlie gennemførte den benhårde uddannelsen til elitesoldat, der varede 18 måneder. Som navy seal gik han under navnet ”C-4” fordi han havde det samen navn, som som hans far, farfar og oldefar der alle også havde gjort militærtjeneste. Hans familie er kendte i USA bla. pga. hans far, der deltog som svømmer i OL i 76. Hans farfar var en berømt pilot i flåden og blev efterfølgende meget velhavende.

Charlie var blandt kammerater kendt for, at være en helt nede på jorden type, der kunne lide at fjolle rundt og få andre til at grine. Hvis man spurgte dem, ville flere af dem sige, at han var deres bedste ven. Selv efter at blive udnævnt Navy Seal fortsatte han med at være vellidt både blandt venner og soldaterkammerater. Som soldat og officer var han nærmest frygtløs og var en god leder. Selv i stressede kampsituationer bevarede han overblikket og var god til at hjælpe andre samt få de andre til at yde deres bedste. I en video fra en træfning med fjenden, går han roligt rundt og leder og dirigere sine soldater.

Han døde som 31. årig den 3. maj 2016 i ildkamp mod krigere fra Islamisk stat. Han besvarede sammen med sin enhed, et opkald om hjælp fra andre soldater i området, der var kommet i ildkamp med ISIL krigere. I kampen hvor Charles og de andre var stærkt undertal, besvarede de sammen ilden mod fjenden, i mere end 14 timer før der kom angrebs-helikoptere der drev fjenderne væk. Han døde i disse kampe og blev efterfølgende tildelt ”Bronze Star Medal with Combat V” for heltemod i kamp.

Wod blev første gang offentliggjort på CrossFit 317. Boxen ligger i Indianapolis, IN og de har programmeret workouten, som en del af deres 4th of july 2016. En Coach ved navn Jake var ven med Charles og gik på Universitetet med ham. Wod:For time: 1 mile Row (1.600 m), 100 Push-ups, 1 mile Run, 100 Thrusters (20 kg barbell), 1 mile Row.

Hvordan wod gik, kan du høre på min podcast.

Klik på billedet for ugens wods og resultater

Kan du lide artiklen?