CrossFit blog

Endeligt tilbage i boxen

                                                                                                                                                                                                                                                                                                      Findes også som podcast

Løjtnant J. Wesley ”wes” Van Dorn fra Greensboro, north Carolina blev dræbt, da den helikopter han var pilot på styrtede i havet. Han døde ikke øjeblikkeligt, da helikopteren ramte vandet, men senere af de skader han pådrog sig. Han var en del af ”Helicopter Mine Countermeasures Squardron 14” der hørte til på Naval Air Station i Norfolk, Virginia.

Wes var en allround atlet, der ifølge hans venner var stolt af at kunne løfte tunge vægte med de store drenge og samt følge med på løbeture med de mindre. Han graduerede fra flådeakademiet i 2007 og havde sat sig for at gennemgå optagelsesprøven til det amerikanske frømandskorps, Navy Seals. Med en baggrund som rugby spiller, havde han den nødvendige fysik til at klare den hårde optagelsesprøve. Han klarede sig da også igennem den berygtede Hell Week, hvor aspiranterne skal gennemføre hårde fysiske prøvelser på næsten ingen søvn. Her falder størstedelen af kandidaterne fra. På trods af at have gennemført denne hårde uge, blev han alligevel sorteret fra den videre uddannelse. Det var ikke nok at gennemføre når man er officer, man skal også kunne træffe svære hårde beslutninger. Deres grund for at dumpe ham var at han som officer skulle være klar at ofre enkelte personer, for gruppens bedste. Den nærmere grund blev ikke nævnt.

Han røg dog ikke ude af søværnet, han blev sendt på skolebænken og skulle nu være helikopterpilot, selvom han faktisk ikke ønskede det. Wes havde altid være bange for højder og da han skulle vælge en flyveskole, blev det en af de mindre kendte uddannelsesretninger. Han skulle flyve MH-53E Sea Dragons helikoptere, som var en enhed der arbejde fra en base i nærheden af familiens hjem. Men det skulle vise sig a være en skæbnesvanger beslutning.

Efter ankomsten til Norfolk basen i 2010 begyndte han at dvæle ved sin beslutning, idet der ofte var problemer med helikopterne. Et par måneder efter at han overtog rollen som ansvarlig for vedligeholdelse, begyndte han at se omfanget af fejltyper med denne type helikopter. Helikopterne var gamle og fik ikke den nødvendige vedligeholdelse de krævede. Eftersyn blev sprunget over og det var svær at skaffe reservedele. Når der endelig var reservedele, var de typisk blevet kannibaliseret fra andre Sea Dragons i enheden. Det var faktisk kun en lille del af helikopterstyrken der rent faktisk var operationelle, mens de andre stod stille. Grunden til dette kom senere frem.

Modellen skulle udfases og pengene til helikopterne blev smidt i et udviklingsprojekt til nogle hav-droner der skulle kunne klare opgaven. Det betød færre penge, til helikoptere der skulle fastholde deres træningstimer i luften. Officerer højere oppe i enheden blev målt på at helikopterne var i luften for at kunne komme videre i deres karriere. Dette blev skyld i en række flyvninger der ikke burde være foretaget.

Wes prøvede flere gange at gøre ledelsen opmærksom på problemerne, men fandt hurtigt ud af, at han som ung officer ikke kunne komme igennem med sine bekymringer. Det gik så vidt at hen efter et år fortalte sin hustru, at han ønskede, at forlade søværnet og måske flyve for ”The Coastguard” i stedet for. De lavede en aftale om at han måtte holde ud, og måtte bare bruge den tid på jobbet han skulle, for at han kunne føle sig tryg ved at gøre helikopterne flyveklar. Det kostede ham op til 15 timer i døgnet i en periode at løse denne opgave.

Sea Dragon helikopteren er kendt som et levn tiden omkring den kolde krig. Det er søværnets største helikopter og den eneste stor nok til at kunne trække minesøgningsudstyr gennem vandet, så de kan opdage undervandsminer. For at give en fornemmelse af størrelsen, kan det nævnes at den kunne fragte 50 soldater i lastrummet. Mellemøsten har tidligere truet med at minere skibsfartsruter, hvilket gjorde at flåden ikke kunne afskaffe modellen, der egentligt var sat til afvikling, mange år tidligere. Denne skrotningsplan gjorde at mange leverandører stoppede med at lave reservedele og derfor gjorde umulige at vedligeholde uden. Wes var begyndt at føre logbog over de mange problemer og sikkerhedsudfordringer han mødte i sit daglige arbejde. Planen var at han ville gemme disse noter til han kom højere op i systemet, hvor han faktisk fik mulighed for at gøre noget ved dem.

En kold dag i januar med frostgrader skulle Wes flyve en rutinemission sammen med sin co-pilot Lt. Sean Snyder. De lavede deres sædvanlige preflight sikkerheds check sammen med tre tjenestegørende besætningsmedlemmer. En af dem havde en anmærkning. Kabinevarmeren blev ved med at gå ud og det var for koldt at flyve uden i januar måned. Ikke noget nyt. De var vant til at arbejde med mekaniske problemstillinger, som en rutinemæssig bekymring. ”Vi skal nok få det til at lykkedes” sagde Wes inden han startede motorerne på helikopteren med Call-sign 543. De havde igennem en time trukket en sonar-enhed gennem vandet under flyvningen, da en advarselslampe lyste på instrumentpanelet i cockpittet. Wes sendte et besætningsmedlem hen for at undersøge motoren, for at tjekke for fejlkilder. Sådan en gammel helikopter er meget larmende og flere steder hænger slanger der drypper hydraulisk-væske, samt synlige el-kabler i kabinen. Nogle gange lyder endda brandadvarsler under flyvningen, idet sollys nogle gange kan give falske udslag på sensorer. Efter en kort kontrol, meldte besætningsmedlemmet tilbage ”All clear” og øvelsen kunne fortsætte.

Når først helikopteren er i luften er jobbet som pilot på den store fugl simpelt. Hold øje med trækkablet til minesøgeren og hold kursen. Men pludseligt skete der noget. En eksplosion under varmeapparatet, der tidligere havde været problemer med. Et besætningsmedlem så en stikflamme skyde gennem helikopteren og efterfølgende fyldte sort røg hurtigt kabinen. Wes og co-piloten råbte de skulle sikre varmeapparatet. Det var ikke varmeapparatet der var i stykker, men et bundt ledninger holdt sammen med strips, der var flækket og lavede gnister, der antænde brændstof fra en flosset brændstofledning.

Mandskabet greb en brandslukker og forsøgte at slukke ilden, men forgæves. Indenfor 20 sekunder var helikopteren styrtet i havet, med halen først. Det iskolde vand fyldte hurtigt skroget og den begyndte at synke. Anden piloten døde da helikopteren ramte vandoverfladen. To besætningsmedlemmer flød til overfladen sammen med Wes, der dog havde fået revet den ene fod af, samt mistet tre fingre. Selvom der var andre helikoptere i området, havde ingen af dem redningsmandskab. Der gik 30 minutter før redningsmandskabet nåede Wes, der stadigvæk lå i det iskolde hav, dog ved bevidsthed. Han døde et par timere senere, 29 år gammel.

Hero-WOD ”Wes” Lyder: For time: Run 800 m med 10 kg skive (25 lbs), dernæst: 14 Rounds of: 5 strict pull-ups, 4 Burpee box jump, 3 Cleans. Dernæst Run 800 m med 10 kg skive.

Endelig tilbage i CrossFit-boxen hvilket kun kan beskrives som fantastisk. Ikke at det har været øv at træne i have-boxen, slet ikke, der er bare andre muligheder dernede. Første udfordring i WOD var løb med 10 kg skive, som jeg i min glædesrus må have forvekslet med en anden WOD. I hvert fald kom jeg afsted med en 20 kg skive i stedet for. Sådan en basse er sgu’ ikke nem at løbe med, så det blev nærmet at vralte 4 gange rundt om boxen. Enten holdt jeg skiven foran mig, hvor kanten støttede mod hoften eller også var det i strakte arme over hovedet. Det var bedst at holde armene så strakte som muligt rundt på de 800 m idet, de efterfølgende 14 runder ville kræve meget af armene. Rundt kom jeg da og tænkte, at skiven passende symboliserede det at skulle bevæge sig rundt med noget klodset og uhåndterbart. En slags mental udfordring.

Da jeg kom indenfor igen, pressede højtalerne hårde beats ud, hvilket gav fornyet energi. Lettelsen over at slippe for skiven var enorm. Strict pull-ups 5 reps var til at håndtere. Dejligt med en pull-up stativ der stod stille og ikke gyngede som det i haven. Jeg varierede mine sæt, hvor nogle var unbroken andre var 3+2 og endda et par runder med hurtige singles. Et par skridt og jeg kunne begynde Burpee box jumps. Første runde var jeg ved, at glemme at det ikke var box jump overs, men at jeg skulle rette hofte og knæled ud i toppen. Men med 4 reps var øvelsen bare transport og en god måde lige at stabilisere pulsen. I pull-ups holde man vejret hvert rep, hvilket få pulsen op.

Cleans med 84 kg er længe siden jeg har kørt i en WOD. I en kort video på CFHQ.com fortæller Games Atleten Brooke Wells om hvordan hun gik til denne WOD. Hun fortalte at vægten for hende (61 kg) ikke var tunge, men i den tungere ende, så derfor kørte hun singles. Desuden lagde hun vægt på at det var mange runder og mange reps, hvilket tager tid.

For mig var det ikke et spørgsmål om jeg skulle køre singles eller sætte reps sammen. Jeg havde ikke kapaciteten til, at kunne lave mere end et rep ad gangen og slet ikke så mange runder. Det er tung vægt for mig og jeg har ikke løftet tunge vægte et godt stykke tid pga. diverse småskader, dårlige hjemme Box forhold mv. Mit max power clean ligger omkring de 90 kg i øjeblikket vil jeg tro, så fint at kunne køre hurtige singles her.

Overall set var WOD fed idet der ikke var noget jeg ikke kunne, men jeg skulle alligevel koncentrerer mig når jeg lavede Cleans og bide tænderne sammen i strict pull-ups. Efter 14 runder indendørs, var det 20 kg skiven i armene og ud ad døren. Samme strategi som tidligere dog var armene godt slidt. Selvom de ikke skulle lave mere efter løb, var det alligevel med strakte arme hele vejen. Min første løbetur tog 5.21 og den afsluttende tog 5.38 min. Hele WOD tog 42.08 min.

Hvor hurtige er de yngre elite atleter om denne Hero-wod? jeg fandt tre på nettet der også lavede Hero-wod Wes. Grunden til at de lavede denne WOD og lagde den på nettet var lidt sjov. Dave Castro havde postet en challenge: Chancen for at vinde en Assault Runner, løbebåndet uden motor, der bliver brugt ved bla. CF Games.

Den første var Matt Strand, der deltog i 2016 CF Games på et hold. Han løb første tur på 4.09 (med 10 kg skive), lavede hurtige singles på alle pull-ups og hurtige singles på cleans. Kom i mål i tiden 21.31 min.

Jason Carroll, en karismatisk Games atlet der har deltaget i den individuelle konkurrence 2 gange i 2017 og 2019. Han løb de første 800 m med skive på 3.56 min og lavede unbroken pull-ups hele vejen igennem wod. Hurtige singles på Clean og kom i mål i tiden 18.48 min. En virkelig stærk præstation.

Kelly Jackson, 3 gange CF Games deltager, 2 gange individuelt i 2014+2015 og hold i 2016. Hun løb første tur på 4.27 og lavede unbroken pull-ups de første par runder og skiftede så til et mix af små sæt og singles. Hurtige singles på Clean og kom i mål 21.26 min.

Forskellen fra de to mænd var udover alderen og et 1-RM på 30-40 kg over mit, deres evne til at fortsætte. I gang med øvelserne var de ikke specielt hurtigere med jeg var, men hviletiden eller skiftet mellem øvelserne var meget hurtigere. Deres evne til at holde disse skift ned var enestående. Fed WOD der skal have et skud en anden gang, hvor jeg løber med en 10 kg skive i stedet for, samt laver en opsætning hvor tingene står lidt tættere.

Se alle ugens træningspas herunder:

 

Kan du lide artiklen?