CrossFit blog

Denne Hero-wod er til minde om Glen,

en tidligere Navy Seal, der i sin tjenestetid blev højt dekoreret i sin funktion som ”medic” og elitesoldat. Han havde været udsendt til kamzoner flere gange, bla. Irak og Afghanistan. Da han forlod ”The Teams” som enhederne hos Navy Seals ofte kaldes, blev han contractor for CIA. Dette gjorde han primært da han ville opleve nogle eventyr, samtidig med at han stadigvæk patriot.

I hans tidlige ungdom gik han på Embry-Riddle Aeronautical University, der har fokus på flyvning og rumfartsteknologi. Her studerede han og fløj flyvemaskiner. Mens han gik på universitet fandt han også sporten triathlon som han var bidt af. Efter universitet var han skibums om vinteren og White-water rafting guide om sommeren. En ung mand med eventyr i blodet. i 1995 ændrede han kurs og gik ind i flåden for at blive Navy Seal.

Han levede livet som en actionman også efter tjenestetiden hvor han hele tiden søgte, at dygtiggøre sig selv inden for action-fyldte sportsgrene som skiløb, surfing og mountainbike. Som mange andre elitesportsudøver forsøgte han hele tiden at dygtiggøre sig selv, så han læste mange bøger om flyvning, så han hele tiden var opdateret. Som ”medic” var han interesseret i at være den bedste til at hjælpe sårede og læste derfor fagbøger, om nye procedurer der måske kunne være endnu bedre.

Glen var vennernes ven og han ville gøre alt for at hjælpe dem, nå de havde brug for ham. Mange omtalte ham efter hans død, som deres bedste ven. Han hjalp ofte sine venner når de havde det svært i livet, under en skilsmisse eller andet. Han hjalp til når nogen skulle bygge om eller forbedre deres huse og var god med hænderne.

I et videoklip vist af TV-stationen CNN ser man en glad og energifyldt Glen fortælle om en mission,  et sted i Europa. Han skulle sammen med et hold af særligt udvalgte mennesker, typisk som ham selv, tidligere elitesoldater, opspore krigsforbrydere og fange disse. En af disse jagter af krigsforbrydere foregik som en biljagt, som man kender fra film og Glen lagde i klippet ikke skjul på, at han synes det var fantastisk.

Glen blev en del af CIA i 2005 og var i alt på 14 missioner for dem, kan man læse på en offentlig side. Langt de fleste af disse er hemmelige og er derfor ikke kendt af offentligheden. Hvis man dør i tjenesten for CIA er det ikke sikkert, at familien får at vide, at de arbejdede for CIA, men bare at det var en arbejdsulykke for et offentlig firma. Det er også for at beskytte CIA-medarbejderne, da de ikke kan operere såfremt det er kendt at de er agenter. Dog er Glens navn og dødsårsag frigivet, måske fordi missionen havde store konsekvenser for en højtstående diplomat.

Hans sidste mission var fordi CIA var i Libyen for, at forsøge at påvirke begivenhederne, der var som følge af konflikterne fra det vi kender, som Arabisk forår. I marts 2011 udbrød der borgerkrig i området hvor menneskemængder på gaden protesterede imod Gaddafi styret. Det kom til voldsomme sammenstød mellem oprørsgrupper og styret.

Glens sidste mission for CIA blev også blev kendt i Hollywood-filmen ”13 hours: The secret Soldiers of Benghazi” hvor han var udsendt, som en del af et sikkerhedshold kaldet GRS, der skulle beskytte et amerikansk operationscenter i byen.

Da centeret blev angrebet, var Glen med til at mobilisere et hold (alle tidligere elitesoldater) der skulle hjælpe med at evakuere ambassadøren Christopher Stevens.

Stevens var i et anneks et par kilometer fra operationscentret, hvor han og et par livvagterne var blevet nødt til at låse sig inde i huset. En lokal oprørsgruppe havde lavet et væbnet angreb mod huset. Da oprørerne ikke kunne få dem ud af huset, satte de ild til det, i håb om at de ville komme ud. Livvagterne forsvarede huset mens de ledte efter en udvej. Da de endelig fandt denne og fik Stevens med ud var det allerede for sent. Stevens var død af røgforgiftning.

Glen og mobiliseringsstyrken ankom og fik kæmpet sig vej ind gennem porten der omringet af mange oprøre. Sammen med livvagterne i annekset fik de evakueret dem tilbage til operationscentret gennem en kugleregn. Bilerne holdt dog til det da de var armerede ambassadebiler der tidligere havde tilhørt Libyens diktator Gaddafi.

Tilbage i centeret begyndte de at forberede sig på at skulle holde oprørerne væk. De placerede sig taktisk på området og på taget af bygningen. De forsøgte at rekvirere støtte i form at kamphelikoptere fra en nærliggende base i Tripoli, men dette blev afslået. Den amerikanske regering ville ikke have at offentligheden skulle vide, at der var en amerikansk CIA base i Benghazi. Det kom til mange skudvekslinger mellem GRS og oprørere. Tidligt om morgenen blev de ramt af mortergranater og ild fra håndvåben. Der var tale om et koordineret angreb, udført af oprørere der kendte til taktik. Selvom Glen og de andre GRS-medlemmer alle var tidligere elitesoldater, havde de ikke en chance på taget, da mortergranaten slog ned. Da Glen blev ramt, var han sammen med en anden tidligere Navy Seal Tyrone Woods. Tyrone og Glen blev dræbt 11. september 2011. Glen blev 42 år.

Glen Hero Wod lyder: For time: 30 Clean and Jerks, 1600 m Run, 10 Rope climbs, 1600 m Run, 100 Burpees. Den blev lagt på CFHQ’s hjemmeside 12. Oktober 2012.

En fed sammensætning af øvelser der gør, at man undgår for mange pauser og dermed, føles det som en sammenhængende workout. Jeg lavede den lørdag eftermiddag, hvor jeg ankom til boxen i regnvejr. Det er jo sommer i Danmark, så selvfølgelig regner det. Datoen var den 4. juli, en national amerikansk helligdag. Her fejres hvad der betegnes som fødslen af Amerika, idet 13 stater eller rettere kolonier løsrev sig fra engelsk styre i 1776. Derfor var det også passende, at jeg denne dag skulle fejre en amerikansk helt, der for at forsvare amerikanere på fremmed jord.

Jeg må indrømme at jeg før har lavet denne WOD, men ingen detaljer derfra kan huske. Denne Hero-wod poppede også op flere gang i mit instagram-feed i dagene op til, så måske var det ikke tilfældigt det blev den. Jeg har dog kendt til denne wod i flere år, ikke kun på grund af Hollywood filmen, men også på grund af en skrevet af Kris Paronto, der var en del af GRS styrken og øjenvidne til begivenhederne. En stærk bog om hvordan de amerikanske helte kæmpede bravt, ikke fordi de var beordret, nærmest tværtimod. De fik faktisk ordre på ikke at gøre noget, en ordre givet af en skrivebordsagent uden operationel erfaring.

Workout starter faktisk med en benchmark WOD ”Grace” der er en klassisk ”Girl” indenfor CrossFit verdenen. Eliten som er de der deltager i det gamle Regionals-format kan lave Grace på 2.11 min og gode almindelige laver den på ca. 3.20 min. Det er altså en all out præstation, hvor der ikke skal laves andet. Her var det jo bare starten af en længere omgang, så jeg kørte et fornuftigt tempo, med hurtige singles. Min tid for denne del var 4.05 min.

Jeg synes CL+J er en fed øvelse og giver en masser af mulighed for at arbejde med timingen igennem løftene. I starten hvor man har mange kræfter, havde jeg en tendens til at trække den fra gulvet og gribe den med strakte ben, for derefter nærmest at lave et semi-pushpress. Når man bliver træt går det ikke helt så nemt. Så er det vigtigt med god teknik, hvor man griber den lidt lavere, samt er hurtigere til at går under baren og strække armene. Så er man effektiv og kan holde samme tempo hele vejen.

Af med CF-sko og på med løbesko, samt langærmet trøje. Ud ad døren og lige vente på GPS-uret fange satellitten, så jeg er sikker på distancen, er korrekt. Regnen falder tæt, men temperaturen er høj. Det gør at løbeturen bliver god, på trods af omstændighederne. Jeg målte løbeturene samlet og derfor kan jeg kun sige gennemsnitsfart for begge 1600 m ture var 5.20 pr. km hvilket er lidt hurtigere end mit normale tempo for tiden.

Tilbage i boxen hvor jeg efter at have skiftet sko og kridtet fingeren tog hul på rope climbs. Ikke en favoritdisciplin selvom jeg har en udmærket teknik opad. I dag virkede min fod lås på torvet dog optimalt og jeg kunne bruge fokus på at flytte hænderne og trække mig opad. Efter hver tur op ad torvet, holdt jeg en lille pause. Det blev til ca. 2 ture i minuttet i runde tal. Superglad for at få disse ture overstået, kunne jeg nu se frem til en aktiv recoverytur i regnen der var stilnet lidt af.

100 Burpees er en sjov omgang. Her handler det om at holde sig igang og finde et tempo man kan holde. Fokus på god teknik og det at spare kræfter holder hjernen beskæftiget  i en ellers monoton øvelse. Man kan jo ikke rigtig fejle en burpee, men det kan blive så langsommeligt at teknikken modarbejder flowet. Jeg synes jeg kom godt igennem på ca. 6.30 hvilket er omkring 15 burpees i minuttet.

Se alle ugens træningspas herunder:

 

 

 

Kan du lide artiklen?