CrossFit blog

Josh er vokset op på en,

gård i en mindre amerikansk provinsby. Han gik på Lexington High School, hvor han spillede Amerikansk fodbold. Da han var mindre var han meget aktiv og beskrevet som en der aldrig løb tør for energi når han legede udenfor. I skolen var det dog anderledes, specielt det boglige i timerne, vakte ikke hans interesse. I stedet brugte han timerne til at tegne i hans notesbøger, hvilket senere blev afgørende på college.

Efter eksamen på Lexington High School blev han tilbudt et scholarship på Davidson College, hvor han skulle spille positionen linebacker. Scholarship var ikke på grund af hans akademiske niveau, men på grund af hvad han kunne præstere på fodboldbanen. Da han skulle vælge hovedfag, valgte han kunst, hvilket er atypisk for en fodboldspiller.

Da han blev ramt af en alvorlig skulderskade på fodboldbanen, valgte han efterfølgende at bruge al hans energi på studierne. Det var da han var skadet at han mødte en lærer på skolen der tilbød ham at rejse et semester til Frankrig for at studere kunst. Denne rejse inspirerede ham meget og kunne efterfølgende ses i de kunstværker han malede. Flere af disse kunstværker har været vist på flere udstillinger på østkysten bla. Lincoln Center i New York City.

Han dimitterede i 1994 med hovedfag i ”studio art” og begyndte efterfølgende at læse en master i arkitektur, på universitetet i Norh Carolina, hvilket han dog ikke færdiggjorde. Han sprang fra uddannelsen efter 2 år og rejste sammen med sin tvillingesøster Kiki til New York City. De flyttede sammen ind i en lille lejlighed. Kiki prøvede at blive skuespiller og Josh tog et skrivebordsjob, som han aldrig kom til at trives med.

Familien fortalte at det var i New York City Josh mødte nogle aktive Navy SEALs, der inspirerede ham til selv at søge optagelse. Da han var 27 år fortalte han Kiki, at han ville tage til optagelsesprøve. Hele familien bakkede op om hans beslutning da, de godt kunne se at han ikke var tilfreds med hans tilværelse bag et skrivebord.

Aldersgrænsen for at søge optagelse i Navy seals er 29 år. Han første forsøg gik ikke som planlagt. Han var tæt på at bestå den indledende optagelsesprøve, der skal vise om man overhovedet er egnet til uddannelsen. Til denne prøve skal man svømme 450 m, lave 42 push-ups, 50 sit-ups, 6 pull-ups og løbe 2400 m i støvler på under to timer. Ikke overvældende udfordringer for en der er i fysisk god form, men det er ofte måden tingene foregår på der overrasker kandidaterne. Der skal overholdes bestemte standarder og foregår på instruktørernes præmisser.

I stedet for at give op, flyttede Josh tilbage til North Carolina og trænede med vejledning fra en lokal rekrutteringsagent fra flåden. Hans fysiske træning lavede han i varmen på løbebanen ved hans gamle High School. Selvom han som 28 årig var tæt på at falde for aldersgrænsen for optagelse, fik han alligevel et nyt forsøg i år 2000, hvor det lykkedes.

Han klarede sig igennem den berygtede Hellweek hvor rekrutterne er fysisk aktive en hel uge og får så lidt som fire timers søvn. De presser deres krop til det absolutte yderste både fysisk men i særdeleshed psykisk. De laver taktiske øvelser, løber i mudderet på stranden, bære store gummibåde på hovedet gennem vådt sand. Desuden foregår en del af træningen også i vandet hvor de svømmer til udmattelse og endnu længere. Frafaldsprocenten er næsten 70 på grund af det hårde slid på kroppen og den mentale udfordring.

Rekrutterne har kun tørt tøj få gange i løbet af ugen, idet de hver gang de har skiftet uniform, får at vide at de skal lave en ”sugar cookie” der består af en dukkert i havet, efterfulgt af et bad i strandsandet. Fyldt med sand over hele kroppen, skal de så gennemgå de hårde fysiske prøvelser. Sandet skarver og giver ofte store sår på kroppen, der bare lægger endnu større pres på den enkelte. Et vigtigt element er også samarbejde, der nærmest virker umuligt når alle er fysisk mørbankede og hovedet skriger efter søvn. Det siger lidt om hvad det enkelte individ er i stand til at udholde, når sådan en uge ikke bare skal overleves, men også bestås. Ugen igennem bliver kandidaterne også testet i løbeprøver, hvor de skal bestå. Ellers dumper instruktørerne kandidaten.

Josh bestod Hellweek og den efterfølgende seks måneder lange uddannelse. For første gang levede han op til de udfordringer der blev sat foran ham og voksede med hver opgave. Udover den indledende træning, var han på andre uddannelser efterfølgende, som faldskærmsskole, rekognoscering, special warfare sniper school og dykkerskole. Hans familie udtalte efterfølgende, at de ikke vidste han kunne leve op til alle de tekniske krav der fulgte med disse uddannelser, idet skolearbejde aldrig havde været han stærke side. Han blev tjenestegørende i Seal Team 10 som han var med i Irak. Her blev han under hårde kampe belønnet med æresmedaljen ”Bronze Star with valor”.

De bedste af de bedste inden for Navy Seals har også deres eget Team. Det kaldes forskellige navne, bla. Greeen Team eller DevGru der stå for ”Development Group” der har base på Virginia Beach. Dette Team får de sværeste og farligste opgaver. Offentligheden kender dem bedst som Seal Team Six, hvor de er bedst kendt for at dræbe Bin Laden og redde Kaptajn Phillips ombord på det danske fragtskib ”Alabama Maersk” hvor deres snigskytter dræbte gidseltagerne, der holdt kaptajnen fanget. Her blev Josh optaget i maj 2006 efter igen at have klaret sig igennem den hårde udvælgelse og store krav til tekniske færdigheder.

Josh var udsendt flere gange over en årrække bla. Til Afghanistan og Irak. I en udtalelse fra en officer blev der sagt om Josh at ”han var en modig kriger, en SEAL rollemodel, moden og pålidelig holdkammerat”.

Omstændighederne og detaljerne omkring hans død er begrænsede, men i en officiel udmelding beskriver de det som en ulykke på en mission i Afghanistan i august 2008. Patruljen Josh var en del af skulle krydse en flod med turbulent vand der gjorde passage vanskeligt. Josh ville svømme over på den anden side med et reb, der kunne sikre de andre patruljemedlemmer sikker overgang. Han blev fanget af strømmen under overgangen og revet væk fra patruljen. Han blev senere fundet druknet længere ned ad floden. Joshua Thomas Harris blev 36 år.

Efter hans død fandt hans mor over 100 af Joshs’ malerier på et loft hjemme på gården. Disse blev efterfølgende udstillet på ”The National Navy UDT-Seal Museum” i Florida.

WOD blev offentliggjort på CrossFit.com som dagens workout fredag den 10. oktober 2008. Hero-WOD ”Mr. Joshua” lyder: Five rounds for time of: 400 m Run, 30 Glute-ham sit-ups, 15 Deadlifts.

Opvarmningen til denne Hero-wod var lidt hårdere end normalt. Jeg havde nemlig stadigvæk lidt ondt i lænden, ikke noget vedvarende, men noget der virkelig kræver massiv opvarmning. WOD blev lavet om eftermiddagen, så formiddagen stod på en lang række strækøvelser specielt for bagkæden, for at få ryggen til at slappe af. Da det lykkedes, kunne jeg med et par strækøvelser der ligner dem kiropraktoren anvender, selv knække ryggen, således ryggen igen blev smertefri. Lidt op ad bakke, men i det mindste noget jeg selv kunne klare på stuegulvet.

Nede i boxen var opvarmningen derfor ikke helt så langvarig, dog ville jeg være sikker på ryggen kunne holde til de mange GHD sit-ups. De løber alligevel op i 150 reps, hvilket man skal tage alvorligt. Den sidste WOD jeg kan huske hvor jeg lavede så mange reps, fik jeg efterfølgende en hovedpine der varede et par timer. Men dengang kørte jeg kæmpe sæt, samt næsten ingen pauser. Dødløft og ondt i ryggen har desværre været et problem for mig en gang imellem. Derfor tog jeg beslutningen i opvarmningen om at skalere de 113 kg til 100 kg. 13 kg lyder ikke af meget, med det betyder noget over 5 runder.

WOD gik i gang og de 400 m løb var fint i det dejlige sommervejr rundt om boxen. Igen havde jeg GPS-uret på så jeg var helt sikker på distancen. Tilbage efter løb gik jeg roligt hen til GHD maskinen for lige at få vejret. Op med benene mellem de sorte ruller og så ellers bare derudaf, dog lidt forsigtigt i starten. Nu var pulsen jo ekstra højt oppe og opspænd er supervigtigt i denne øvelse. Fingerspidserne er helt nede at røre gulvet hver gang, hvilket gør at man er ekstra sårbar i denne yderposition. Det er nemt at glemme opspænd i coremusklerne, når man er træt. Derfor kan denne øvelse være ekstra udfordrende med høj puls.

Når man nu skal igennem så mange reps, bliver man nødt til at fokusere på nogle detaljer, der gør man ikke får afledt opmærksomheden. Jeg begyndte at tænke på en detalje, jeg hørte på mit Level 1 CF træner-kursus, der netop handlede om spænde på det rigtige tidspunkt på vej op i fra yderpositionen. Ens Midline skal være neutral og musklerne spændt hele øvelsen igennem. Det jeg hele tiden forsøgte at ramme var tidspunktet, hvor man strækker knæleddet ud og spænder op i mavemusklerne. Det gør at hastigheden i den sidste del af sit-up er høj og man nærmest flyver frem. Det er dog svært at strække knæleddet kraftfuldt, når man er træt, derfor kan små pauser tiltrængte. Øvelsen bliver også ekstra hård når man har armene strakt over hovedet, hvilket gør den utroligt effektiv. Jeg kørte de første par runder 15, 8, 7 og de sidste par runder 10, 8, 7, 5 i reps.

En sjov sidehistorie til hvorfor mange hader netop denne øvelse, er hvis man ikke har prøvet den før. Ligesom andre øvelser i CrossFit arbejder man på måder og sammensætninger der gør det føles anderledes end normal træning. Almindelige mavebøjninger eller maverulninger eller hvad de nu kaldes, har bare ikke samme effekt. Almindelige mavebøjninger kan man lave hundrede eller to hundrede af, uden at de kan hamle op med reps i en GHD-maskine. I CF’s spæde begyndelse elskede HQ, at udfordre atleter fra andre træningscentre mv.

Der er en historie i en gammel CF Journal fra 2006 der beskriver hvordan Matt Weaver, der er kendt for at have sat verdensrekord på en specialbygget cykel. Han blev i High School kronet som kongen af sit-ups og kunne lave 100 sit-ups på 1 minut. Han blev inviteret til træning i den originale CF Gym i Santa Cruz, hvor han deltog i en WOD med nogle garvede Crossfittere. En af øvelserne i workout var 21 GHD sit-ups, hvor hænderne var nede at røre gulvet hver gang. Historien melder ikke noget om hvor mange runder af dette, men det var nok til at han dagen efter ikke kunne komme ud af sengen. Denne smertefulde tilstand varede en uge og gjorde voldsomt indtryk på ”kongen af sit-ups”.

Jeg klarede dog de fem runder GHD-sit-ups uden så slemme følgevirkninger. Jeg kunne dog godt mærke jeg var ramt i maveregionen, men på den gode måde. Hovedpine gik jeg også fri af. En anden følgevirkning var til den positive side. Mine rygsmerter var helt væk dagen efter workout, hvilke var fantastik.

Med hensyn til dødløft kørte jeg dem med samme rep-scheme alle frem runder. Jeg kørte 3x5 reps med en lille pause imellem for lige at trække luft.

Mine løbeture var i tempoet 5.00 min pr. km hvilket var et tempo noget hurtigere end jeg løber almindeligt. Løb var derfor ikke recovery for mig, hver gang jeg løb ud ad døren. Mine splittider på runderne lå stabilt omkring de 7 minutter. Første runde lidt hurtigere, på omkring 5 min.

En fed sammensætning af øvelser, dog kunne jeg mærke at GHD-sit-ups kræver fokus. Mange af mine favorit workouts indeholder løb, hvilket gjorde denne ekstra fed.

Se alle ugens træningspas herunder:



Kan du lide artiklen?