CrossFit blog

Nogle gange er der fint at reflektere,

over ens træning og hvor man er på vej hen. Hvorfor træner jeg overhovedet? Træner jeg noget der giver mening i forhold til ”hvorfor jeg træner”, eller er det bare følelsen af, at have gjort noget godt for min krop. Spørgsmål der kan besvares hurtigt og overfladisk, eller måske kræver det alligevel nogle forklaringer og bevæggrunde.

CrossFit startede for mit vedkommende for lidt over 10 år siden, nærmere betegnet juli 2010 i boxen på Århus havn. Der trænede jeg et halvt års tid. Jeg blev træt af køreturen hver gang og holdt en lille pause indtil boxen i Grenå åbnede omkring 2012. Dengang var lysten til at træne CF lige så meget lysten til et nyt trænings-eventyr. Jeg havde forinden trænet styrketræning og fitness nogle år, samt Karate, boksning og MMA mv. hele mit ungdoms- og voksenliv. Desuden havde jeg løbet meget og følte altid glæde ved træning. Selvom jeg var glad for at træne og mærke kroppen blive stærkere og hurtigere, eller lære nye teknikker, var miljøet næsten uændret. Det er da også fedt at kende hver en krog af træningscenteret eller selv væren en del af instruktør-staben. Men det er bare ikke nok.

De fleste af de træningsformer jeg har dyrket, har jeg også nået et niveau, hvor jeg kunne undervise andre. Det ligger også meget i den danske foreningsmodel og man vil jo gerne give sporten videre, til de nye mennesker i sporten. Dels for at holde klubberne i live, for uden nye medlemmer, ingen klubber. Dels synes jeg også at jeg selv fik en bedre forståelse for det tekniske aspekt, når man skulle kunne undervise andre. Jeg kan godt lide at være forberedt og vide hvorfor og hvordan man udføre selv svære teknikker.

Da jeg så blev suget ind i CrossFit verdenen blev jeg hurtigt en fan. Det var især det tekniske aspekt i vægtløftning og gymnastiske øvelser der virkede tiltrækkende. Fra naturens side har jeg ikke de stærkest muskler, men til gengæld rimelig eksplosiv. Det var også det der gjorde kampsport sjovt. At man kan bruge sine styrker og kompensere for sine svagheder ved at være teknisk kompetent.

Et eksempel på at teknik kan kompensere for styrke er kongeøvelsen Muscle-ups i ringene. Her kunne jeg det første år kun lave en eller to sammenhængende gentagelser. Så skulle jeg have en pause, inden jeg kunne fortsætte. Det var musklernes restitution der satte begrænsningen. Så var der en ferie kan ikke huske om det var vinterferie eller efterårsferie eller lignede på en uge. Her havde jeg forberede mig ved at finde alle de instruktionsvideoer på youtube om hvordan man laver kipping muscle-ups. Her bruger man kroppen core til at genere en stor del af kraften til at lave øvelsen. På den måde var det ikke kun musklerne primært i armene og vingerne der blev brugt. Efter en uges dedikeret træning til muscle-ups lærte jeg mig selv at lave 5-6 muscle-ups før jeg måtte have pause.

Efterhånden som mit niveau steg og vi var nogle stykker der begyndte at træne frem mod den årlige CF-eksamen ”The Open”. Det var en test i ukendte øvelser, men vi fulgte programmer som eliten også fulgte, dog væsentligt nedskaleret. Men det lærte mig at træne struktureret og lave wods og øvelser der ikke altid var lige sjove. Ofte trænede jeg et par timer om dagen 5-6 dage om ugen. Det var fedt og spændende efterhånden som jeg kunne se min egen udvikling i tungere og tunger løft, samt muligheden for at kunne lave mange wods Rx, uden at skulle skalere.

Omkring 2013 begyndte jeg også at undervise på hold i boxen. Det var sjovt og fedt at undervise i noget andet end kampsport og det gik fint i hånd med mit arbejde som skolelærer. Jeg tog også et instruktørkursus Level 1, også selvom de gjorde meget ud af på kurset at man ikke var instruktør, man var Lv—1 Trainer. Det er jo amerikansk og for at blive instruktør skulle der lægges mange flere timer og mange flere penge på bordet. Det gav et fint indblik i hvordan CrossFit adskilte sig fra Fitness og at rutine træning var skyld i manglende progression.

Da viden og træningskapacitet begyndte at spille sammen, nåede jeg højdepunktet træningsmæssigt. Jeg deltog også i aldersopdelt danmarksmesterskab i olympisk vægtløftning som jeg vandt i 2015. I CrossFit var The Open var blevet en stor verdensomspændende affære med mange tusinde tilmeldte, samt opdeling i aldersklasser. Da jeg i 2016 blev top 3 i danmark i aldersklassen 40-44 og kvalificerede mig til ”online Regionals” kunne jeg næsten ikke få armene ned.

Det kickstartede for alvor mine konkurrence-gener og de næste par år gik med benhård og målrettet CrossFit træning, hvor kampsporten måtte vige for endnu mere CF træning. Det var et par hårde men sjove år, hvor jeg hele tiden blev bedre og bedre. Højdepunktet der afsluttede festen var konkurrencen i Tyskland ”Beast of Berlin”  hvor jeg gennem en online-kvalifikation nåede finalen hvor jeg kæmpede med og mod 10 superfitte mænd fra Europa.

 The Open 2018 vandt jeg også min aldersklasse men kunne begynde at mærke at konkurrence CF var hårdt for kroppen og slugte utroligt meget af min fritid. Det var ikke kun tiden der var dedikeret til træning, det var også kosten der skulle være rigtig og jeg måtte sige nej til mange sukkerholdige fornøjelser. Det er alt det man må sige nej til, der gør det hårdt.  Når det hele spiller og resultaterne kommer, er det alle afsavn og timer værd.

2019 sæsonen trænede jeg stadigvæk rimelig målrettet, men resultaterne begyndte at mangle. Jeg forsøgte med nogle online-qualifiers til forskellige stævner, men kunne opnå de nødvendige resultater. Derfor blev min træning mere rettet mod sundhed, end mod konkurrencer. Jeg kunne godt være med i The Open 2019 hvor jeg blev nr. 4 og nr. 6 i 2020. Den sidste open (2020) blev afholdt i september 2019. Efterfølgende havde jeg brug for et break fra træning målrettet konkurrencer, hvilket har været fantastisk. Jeg lavede træning jeg havde lyst til og selv udvalgte. Min interesse for militæret og elitesoldater gjorde min træning indeholdt mange Hero-wods. Det gav god mening at gøre sit bedste og samtidigt ære de faldne.

I 2020 begyndte jeg også at indtale mine blog-indlæg som podcast. I skrivende stund er det blevet til 25 episoder hvilket har været spændende at kaste sig over. En ny verden der krævede en vis overvindelse at indtale, selvom jeg giver min undervisning stemme hver dag som lærer og instruktør. Antallet af lyttere har varieret og det er svært at ramme et publikum, når man ikke reklamere eller bruger sponsorere. Men uden at der er et økonomisk aspekt involveret, giver det også en stor frihed. Jeg skal ikke lave specielle indslag eller tale om bestemte emner.

Nu har de sidste par sommermåneder gået med træning i baghaven og senere tilbage i boxen. Samtidigt er CrossFit blevet solgt efter at grundlæggeren dummede sig på sociale medier så meget, at et salg blev uundgåeligt, såfremt navnet CrossFit skulle overleve. Mange store CF-Gyms og atleter valgte at boykotte CF som følge heraf. Det satte selvfølgelig også tanker og refleksioner i gang hos mig. For et par år siden tog jeg også en CF Level 2 trainer uddannelse. Denne uddannelse gav god indblik i programmering og forståelse for den metode og øvelses standard der bruges i undervisningen.

Det er stadigvæk fedt at træne CrossFit, men det fylder lidt mindre i min hverdag. Tidligere kunne jeg næsten ikke pakke tasken hurtigt nok og fræse ned i boxen for at give den gas et par timer. Det har ændret sig en smule. Træning er stadigvæk højdepunktet for mig hver dag. Dog bliver jeg lige så glad hvis vejret er godt og jeg kan lave en wod i haven eller på terrassen, samt efterfølgende løbe en tur. Jeg har ikke brug for konkurrenceaspektet i samme grad. Jeg har dog brug for at presse mig selv gennem træningsmæssige udfordringer, men behøver ikke at skulle opnå noget i fremtiden. Jeg holder stadigvæk af at undervise i boxen i Grenå da jeg føler jeg får en masse energi igen fra deltagerne på mine hold. Det er nok heller ikke så sjovt at træne i haven når det bliver vinter 😉

Sådan er det også med hensyn til denne blog. Jeg har de sidste 3-4 år lavet et indlæg hver eneste uge. Nogle indlæg har tusinde læsere andre har 50. Det har været en fornøjelse at sætte tanker på skrift og lægge det ud til fri læsning og forhåbentlig inspiration. Jeg har lært meget og måtte sætte mig ind i mange ting for at kunne videreformidle tekniske aspekter og hero-wods mv. Men som så mange andre fritidsaktiviteter er det kun fedt så længe man synes det er sjovt og at man får den ønskede feedback.

Derfor har jeg efter længere overvejelser valgt at sætte frekvensen på indlæg ned. Der vil ikke længere være et fast indlæg på sportsfreak.dk hver uge, men kun når jeg er inspireret til at fortælle og dele noget. Det tror jeg er vejen frem for mig og dermed også give mig lidt større frihed. Med hensyn til podcasts vil det blive den samme model. Hvis i følger dem på soundcloud, iTunes eller Spotify får i automatisk besked når der er nyt der.

 

Kan du lide artiklen?