Dagene mellem jul og nytår giver mulighed for træningspas hvor man har tid nok. Med det menes at man bare kan sove længe og finde de helt rigtige WODs på nettet, som man har lyst til at lave. Tirsdag var ingen undtagelse og selvom jeg havde fundet et par stykker der så spændende ud, så skiftede jeg alligevel lidt rundt når jeg først kom i gang med træningen. Det handler også om hvilken feedback jeg får fra kroppen. Nogle dage har man lyst til at give fuld gas og andre gange kan  mindre gøre det. Når man ikke er i tyverne længere, så er der bare nogle ting man må erkende, at det er slut med. Det er ikke kun på det fysiske plan. Det handler også meget om at tænke sig om, såfremt man gerne vil træne hver dag, uden at have ondt hele tiden.

Da jeg dyrkede CrossFit men henblik på konkurrence var det lidt anderledes. Her skulle hverdagen tilpasses træningen og ikke omvendt. De ca to timer træningen tog 5-6 dage om ugen slider hårdt på kroppen og kræver specielle omstændigheder med hensyn til kost og hvile. Nu er træningen lidt anderledes, idet der nu er fokus på at der skal være balance i tingene. Jeg er blevet bidt af Kitesurfing, men kan også mærke at hvis jeg skal give den gas der, kræver det en krop i god form. Derfor giver det god mening stadigvæk at træne hårdt, men bare lidt anderledes. I stedet for de tunge vægte, skalere jeg gerne lidt ned og holder intensiteten oppe. Jeg kan stadigvæk lave de vilde WODs, bare ikke med de tunge vægte. Men der er ikke øvelser jeg ikke kan, hvilket er fedt.

Tirsdagens træning blev til WOD:
Twenty Twenty One:
20 Rounds of
20 Double Unders
1 Squat Snatch 50 kg
Tid: 15.09 min

WOD 2:
5 Rounds of
10 Overhead Squat 40 kg
10 Toes to bar
15 Cal Echo Bike
Tid: 14.10 min

Finisher:
3x10 Cal Row (suicide pace)
Bedste tid: 20 sekunder

sportsfreak

Tak for besøget


Kontakt via Facebookside