Nytårsdag plejer at være en dag hvor man lige løber en hurtig tur i skoven, inden man tager festtøjet på. Denne dag var dog lidt anderledes, idet vejret var superdårligt og kedeligt. Det var en af de dage hvor tågen ligner noget fra en film med mytologiske væsner. Derfor ledte jeg lidt rundt på nettet for at finde en WOD der kunne være spændende at slutte året af med. Dette kunne jeg dog ikke finde, derfor satte jeg mig for selv at programmere en.
Dagene mellem jul og nytår giver mulighed for træningspas hvor man har tid nok. Med det menes at man bare kan sove længe og finde de helt rigtige WODs på nettet, som man har lyst til at lave. Tirsdag var ingen undtagelse og selvom jeg havde fundet et par stykker der så spændende ud, så skiftede jeg alligevel lidt rundt når jeg først kom i gang med træningen. Det handler også om hvilken feedback jeg får fra kroppen. Nogle dage har man lyst til at give fuld gas og andre gange kan mindre gøre det. Når man ikke er i tyverne længere, så er der bare nogle ting man må erkende, at det er slut med. Det er ikke kun på det fysiske plan. Det handler også meget om at tænke sig om, såfremt man gerne vil træne hver dag, uden at have ondt hele tiden.
Juletid er en særlig tid på året også når det kommer til workouts. Jeg har et par år lavet en WOD der hedder 12 days of cristmas, men de findes i forskellige udgaver. I år faldt valget på en ny version fra The daily grind. Bag TDG står CrossFit Games atleten Emma McQuaid fra Irland. Jeg faldt over den på instagram, som med så mange andre fede WODs.
God træningsdag, hvor alt blev nået på under en time i boxen. Kroppen føltes parat og ingen nagende skavanker der drillede. Det er der ofte, idet jeg jo træner et eller andet hver dag. Dog har denne uge været præget af lidt roligere træning, pga arbejde mv. Men når træningen har været i den lette ende, med kort løbetur og lidt cykling på hometraineren, så gav det pote i form af en kampklar krop.
Lørdag ramte sne, slud og regn. Det resulterede i træningen der skulle foregå indendørs, hvilket også var lækkert. Jeg lavede to WODs med ca. 10 min. imellem. Schlitz er oprindeligt skrevet til 400 m løb, hvilket dog ikke var forsvarligt, derfor skaleringen til 1 Km C2 Bike.
Mr. President
4 Rounds
18 Cal Echo Bike
14 DB hang clean and Jerk (1x22.5)
10 T2B
Tid: 12.36 min.
Schlitz
4 Rounds
1 Km Bike (400 m Run)
4 Bar Muscle ups
40 Double Unders
Tid: 13.19 min