KiteLog 122

Torsdag var det kitevejr i Bønnerup. Vinden stod i nord og vindmåleren stod på stiv kuling. Få dage forinden havde jeg ikke troet at jeg skulle på vandet denne uge, idet jeg bøvlede med mine ømme ribben. Men efter at have været en tur på Youtube og set hvordan man kunne træne den slags skader væk, så det pludseligt helt anderledes ud. Med simple rotationsøvelser suppleret med Foamroller og elastik-belastning, kunne området aktivers nok til at smerterne aftog.

Hvilket spot skulle jeg så vælge? det var noget jeg ikke helt havde besluttet da  jeg kørte mod Bønnerup, hvor der er to spots. Jeg besluttede mig for at dreje til højre ad vejen "Havet". I bunden af vejen holdt allerede en række biler og en enkelt kite i luften. Det hårde vejr havde oversvømmet det område  man plejer at rigge dragen til på, så alle havde deres udstyr næsten oppe på vejen. Alle gutterne så dog glade ud på trods af at de smårystende af kulde. De var færdige med at surfe og havde logget hop på mellem 10 og 14 m højde. Jeg kunne dog ikke lige se hvor det var sikkert at launche og lande min kite, så efter råd fra gutterne, kørte jeg til det andet spot, ved lystbådehavnen.

Her var der også store områder der var oversvømmet, men jeg valgte et spot oppe i græsset mod parkeringspladsen. Her var dog fyldt med rustne dåser og dyreknogler fra fugle og andet der var blevet fortæret - sikkert af store havmåger mv. Ikke lige det bedste for en skrøbelig drage der skal sættes i vejret. Jeg valgte min mindste drage, den 8'er jeg havde lappet søndagen før. Den ble pustet op, men da jeg skulle se hvor den skulle stå inden launch, foldede den sig helt sammen, nærmest om om Leading Edge var "knækket". Øv, tænkte jeg og fandt min 9'er drage frem og pustede den op. Dog hev den så meget i den, at jeg vurderede at det var for farligt for mig, selv at launche den.

8'eren fik endnu et skud - jeg ville bare på vandet. Dog ville jeg tættere på vandet, så jeg satte mine to hundespyd som anker tæt på vandet og håbede at dragen holdt nok luft til en sejltur. I de tidlige vilde vesten dage i kitesurfing, var det jo nærmest bare en faldskærm uden ret meget stabilitet, så det gik nok.

Jeg kom på vandet uden problemer men kunne godt mærke dragen var anderledes i luften. De første par hop gik og fint, så der skulle bare surfes til den faldt ned..haha. Det største problem var dog ikke dragen, men en situation hvor jeg mistede boardet. Jeg roterede om egen akse og landede skævt hvor boardet fløj af. Jeg forsøgte at holde dragen i luften, men blev trukket lidt rundt og væk fra boardet. På grund af oversvømmelserne, kunne jeg ikke bunde, hvor jeg plejede at kunne. Det gjorde at jeg måtte først orientere mig om hvor boardet var, for dernæst at finde ud af hvordan jeg skulle "bodydragge" gennem vandet tilbage til boardet. Jeg måtte krydse frem og tilbage et par gange men det lykkedes. Fedt! men spild af surf-tid der jo tikkede ned pga "hullet" i dragen.

Jeg fik dog nogle okay hop, et på 6.5 m, men ikke set i forhold til hvad jeg forventede i så hård vind. Samtidigt var det solskin så mega øvbøv. Men alligevel fedt at det lykkedes og at mine ømme ribben holdt. Så skader skal trænes væk 🤣

Efter at skrive lidt rundt til nogle kite-forhandlere uden det lykkedes, har jeg nu selv været på nettet og bestille en ny blære til dragen.

DMI-vejr

 

sportsfreak

Tak for besøget


Kontakt via Facebookside